En kold vind blæste ned gennem gaden, hvirvlede askegrå snefnug op i luften og dækkede det visne, blege hår af den unge kvinde for foden af kirketrappen. Den beskidte vindjakke ydede hende ikke megen beskyttelse mod kulden og hun rykkede et par gange i hætten for at dække sit ansigt. Over den ene spinkle skulder bar hun en taske med tidsskrifter, som hun havde forsøgt at sælge til folk, der hastede forbi. Lyset grånede, og kirkegængere passerede den unge kvinde på trappen efter eftermiddagens anden juleprædiken. Med læberne presset hårdt sammen og uden at værdige hende et blik.

Snart stod hun alene foran den lukkede kirkedør, rystende over hele kroppen, følelsesløs af kulde. Hun trykkede tasken ind til sig og gik over mod hovedgaden. Men på vej over gaden fik den opkørte sjap hende til at miste fodfæstet og tabe sine strikkede vanter. Hun krøb på alle fire hen mod vanterne, der lå blot et par meter borte. Lige ude af rækkevidde. Netop da for to vogne forbi og vanterne var ikke længere at finde i det gråbrune søle.

Hovedgaden oplystes af tusinder af elektriske lys, strimer af lys skinnede ud fra forretningernes vinduer på sneen udenfor. Den unge kvinde stoppede ud for en eksklusiv viktualiehandel og gned sine bare hænder mod hinanden for at holde varmen. Hun lod en hånd glide over sit ansigt, der føltes dødt af kulde. Duften fra viktualiehandlen fik hende til at kigge på de porcelænsfade med julemad, der stod udstillet i vinduet. Hun havde en tom og sugende fornemmelse i maven, men følelsen var så velkendt, at hun ikke lagde mærke til den.

Sneen føg sammen langs skraldespande og bænke, og den unge kvinde stred sig frem igennem vinden. Udmattet søgte hun læ i en krog mellem to butikker, hvoraf den ene rakte lidt mere frem end den anden. Der satte hun sig med ryggen mod muren og slog armene sammen om sig selv. Igennem vinduet af den ene butik så hun et børneværelse, udsmykket med julelys og farvestrålende billeder. Omkring et storslået juletræ legede og dansede små modeller af børn klædt i nissetøj. Evigglade og smilende. Den unge kvinde tænkte på sine egne børn, som kommunen havde fjernet året forinden. Hun rakte sine følelsesløse hænder frem mod børnene for at trække dem ind til sig. Men vinduet var føget til og børnene var forsvundet under et snehvidt tæppe. Den unge kvinde lod hænderne falde og lukkede sine øjne.

Tidligt julemorgen sad den unge kvinde med sin taske med tidsskrifter presset ind til sig i krogen mellem de to butikker, frosset ihjel sent juleaften. Men ingen folk havde bemærket hende, og et fint lag af sne havde lagt sig over hende som et ligklæde.