”Det er bare ikke fair!” vrælede Ida..
”Hvad er ikke fair?” sagde veninden, Ulla.
”Jeg er så forelsket i Dan på mit arbejde og nu har den tøjte til Olivia sat næsen op efter ham. Hun render konstant efter ham. Hun er høj og har det flotteste sort hår. Hun kan få en hvilken som helst fyr. Hvorfor skal hun løb efter Dan?” Ida tudede videre.
”Jamen, Ida,” sagde Ulla. ”Hvem kan Dan da lide? Måske er han også forelsket i dig. Har du lagt an på ham?”
”Nejjjjjjjj,” Ida fortsatte med at vræle. ”Det har jeg ikke. Jeg er ikke en tøjte ligesom Olivia. Hun hopper i senge med hvem som helst. Når der er firmafest ender hun hjemme hos en ny. Og nu er der julefrokost. Dan har været konkurrencedanser og Olivia også. Så jeg vil være en sæk kartofler, hvis Dan danser med mig.”
”Det betyder jo ikke at Dan vil være med på den,” svarede Ulla. ”Hvornår er julefrokosten?”
”Fredag. ”Med smoking og cocktailkjole. Olivia kommer garanteret i en kjole der viser hendes lange ben. Mine ben er korte selv når jeg har højhælede på. Det er bare ikke fair!” Tårerne sprøjtede frem.
Ved festen havde Olivia en lang hvid cocktail kjole på med slisk helt op til hoften. Den var meget nedringede med bar ryg, så enhver kunne se hun ikke bar brysteholder. Ida kiggede ned af sig selv. Sort mini, sorte strømper, ikke nedringede. Slet ikke sexy som Olivia. Olivia havde kaprede Dan til bordherrer. Ida kunne se dem snakke og grine.
Dansen startede, og Dan førte Olivia ud på gulvet. De dansede som var de professionelle. Efter tre danse kunne Ida ikke tåle det og gik udenfor på terrasse.
Hun stod småtudende da en skikkelse nærmede sig.
”Ida,” sagde en dyb stemme. ”Hvorfor står du og græder? Er der sket noget? Kan jeg hjælpe?”
Ida vendte om. Det var Dan. Nu ville hun sige sandheden.
”Jeg er bare så ulykkelige over at du ikke er min kæreste, men foretrækker Olivia,” sagde hun mellem tårerne.
”Jamen Ida,” svarede Dan. ”Jeg er ikke kæreste med Olivia og vil heller ikke være det. Jeg har forsøgt de sidste mange måneder at få manede mig op til at spørge om du ville med ud på en date.”
Indefra kunne de høre musikken starte på en vals.
”Danser du?” spurgte Dan og Ida smeltede ind i hans arme.