Jeg står i elevatoren på vej op til lægen. Jo længere vi kommer op, jo mere knuger min mave sig sammen. Døren går op, og mit hjerte falder ned i bunden af min mave, og splatter ud. Jeg fumler efter midt sygesikringsbevis, og kører det igennem automaten. Jeg går hen, og hænger min jakke op på en knage. Der hænger et spejl, og jeg kigger på mit lange lyse hår og mine blå øjne, som lyser op af skræk. Jeg sætter mig ned på en stol, og tager et Anders And blad. Der sidder en Dame med sit barn. Tænk at det kan være mig om nogle måneder. Jeg gyser ved tanken. Jeg er kun 16. Folk vil kigge skævt til mig, og jeg har ikke en gang fortalt det til min mor. Melanie sagde at det var bedst jeg gik til lægen, for at blive sikker. En dame sidder ved siden af mig. Sådan en med kors lagte ben. Hun skuler til mig. Sveden begynder at pible frem i panden på mig. Min mave vender sig igen.
Jeg går ind på toilettet. Tager lidt vand i hovedet, og binder en hestehale. Da jeg sætter mig igen, kommer barnet hen til mig. ”Hej” siger jeg og smiler, og samler den bog op, hun lige tabte. Døren åbner sig, og en dame kommer ind. Hun er nok midt i 30’erne. Hun ser meget fin ud. Jeg kigger rundt i lokalet, en gammel mand sidder, og kigger i et blad. Han kigger op, og laver en grimasse af mig. Mit højre ben begynder at ryste, da jeg kommer til at tænke på, hvad jeg skal sige til min mor. Jeg rejser mig op, og overvejer, at løbe væk. Mit ben stopper med at ryste, og jeg sætter mig ned igen. En dame sidder, og kigger underligt på mig.
Døren ind til lægen går op. ”Amanda Holm” Siger en høj kvinde stemme. Mit hjerte stopper med at slå, men jeg går stadig ind til lægen.