Læreren kiggede opgivende ud over sine elever. Sidste skoledag. Han sukkede opgivende, kampen var tabt, koncentrationen borte. Kun en enkelt elev så ud til at have opdaget at han var stoppet med undervisningen. Hun kiggede opmærksomt op på ham. Han gav hende et træt smil.
Pigen så ud til at have forstået budskabet, og begyndte lige så stille at pakke sine ting sammen. Kort efter kastede en af drengene blikket op imod katederet og opdagede at deres lærer var stoppet med at snakke.
”Ferie!” Drengen sprang op fra stolen. Det pludselige udbrud fik alles hoveder til at dreje sig i hans retning. Pludselig skramlede stole mod gulvet, da de blev skubbet væk fra bordene. Lydniveauet steg brat og bøger, papir og penne blev skødesløst proppet ned i taskerne.
Pigen gav sig tid til at pakke sine sager ordentlig ned og var den sidste til at forlade rummet. Solens stråler mødte hendes ansigt. Hun tog en dyb indånding, smilede og gik hen over græsset. De andre elever gik i små grupper af 2-3 stykker. Nogle af dem gik arm i arm og snakkede, andre løb kåde rundt, leende over den nyvundne frihed. Der var ikke nogen der fulgtes med hende.
Mihlea skråede ind over hegnet. En stor grå ulv sad og ventede på hende på den anden side. Hun hilste på den og kløede den bag øret. Den slog følge med hende, da de gik hen imod skovbrynet. En sort hest kom til syne kort efter og travede hen til dem.
”Hej Noir. Skal vi se at komme hjem.” Hun smilede og svingede sig op på ryggen af hesten. Ved hendes hofte kom en kort tynd stav til syne kortvarigt. Noir travede af sted med ulven ved sin side.
Mihlea nød friheden, luften der susede forbi ørerne, hendes lang brune hår der flagrede i vinden. Hun havde redet i fem minutter da hun hørte lyden af nogle grene der knækkede tæt ved. Hun så sig over skulderen. Der var ingenting at se. Noir satte farten ned. Ulven var stoppet op og stirrede i retning af lyden. Den knurrede lavmælt.
Pludselig lød der et råb og rødt lys skød tæt forbi Mihleas øre. Det ramte et træ nogle meter foran hende og der lød en brag da dele af stammen blev sprængt i stykker.
”Tag hende!”, råbte en dyb mandestemme alt for tæt på og Mihlea jog hælene i siderne på Noir.