Årerne pumper i armen; jeg spænder biceps og holder spændingen til jeg kan mærke fibrene i armen sprænges. Mit hjerte pumper en smule hurtigere og selv om jeg tager den med ro, spreder der sig små perler af sved på min pande og min overlæbe. Jeg tager atter vægten op fra tæppegulvet og løfter den over på sin plads i hjørnet af stuen. Jeg kigger ud af vinduet. – føler mig STÆRK - Tusindvis af grønne fugle med korte, spidse vinger svævede rundt over de røde og gule kameler - eller kamellignende, rødlige/orange dyr.
Der skete altid en masse derude og det var spændende at kigge på. Jeg havde dog aldrig været derude, selvom jeg ofte havde tænkt på, hvordan det måtte være og, at man burde gå ud og opleve dét, udenfor.
Jeg tør ikke.
Pludselig revnede himlen i et virvar af ild og sod, en meteor delte skyerne for kort efter at brage ned i jorden og smide sten, ild og Kameler flere hundrede meter op i luften. Kameldele fløj tæt forbi vinduet – CHOK - jeg hoppede op og satte mig i loftet. Jeg snupper en vitaminpille til og kan pludselig ikke lade være med at smile over hele femøren. Lægger på én gang mærke til, at Martin og Emil snakker til mig. De stikker mig en telefon, som jeg tager og snakker i, fordi jeg tror det er til mig.
”Hallo, hallo”, intet svar. ”Det er ikke en telefon, det er et glas vand.” Hører jeg så. Jeg stiller glasset på et bord. Jeg skal ikke have noget vand. I hvert fald ikke fra en med leguanhoved, det var sjovt jeg havde aldrig lagt mærke til det før, men Emil havde ikke et rigtigt hoved. Jeg vil tro hans far eller mor var leguan, jeg må dog erkende, at jeg aldrig har mødt nogen af dem. Hans hoved bekymrer mig dog ikke lige nu. Det er som om hver eneste negative tanke, hurtigt skylles væk af bølger af LYKKE, der strømmer stærkere og stærkere igennem mig.

Mit hjerte banker hurtigt. Meget HURTIGT, men så lidt langsommere og HURTIGT igen. Jeg er våd af sved, jeg ryster, hvor er jeg? jeg er svimmel, mit hoved dundrer, det er slet ikke rart længere – jeg er BANGE – Det hvide lommelygtelys skærer i mine øjne. Mor græder ved min side og lægerne råber op om epi-penne og adrenalin.