Ole Sørensen, radioastronom, i afdeling under PET, der tog sig af hemmelig kommunikation med planet, der havde meddelt sig til dette landlige observatorium i naturskøn egn. Lå 323 lysår borte, fantastisk med kommunikation gennem hyperrummet, så kontakten fandt sted samtidigt.
Video-optagelser fra planeten, Syntes kun at findes børn, befolkning udvandret fra Jorden for årtusinder siden. Men sproget så pæredansk som noget.
"Som landskabet dog ligner vores",sagde Henriksen, Ole's kollega. "Kunne tro, det var lige udenfor murene her".
"Ja, meget lidt forskel at se", svarede Ole. "Børnene følger ikke vore unger's mode. På planeten har drengene shorts, pigerne korte skørter. Desuden festlige farver i vejasfalt alle steder. Dér et flag! Bestemt ikke dansk. De kalder det "Bamsebanneret". Ingen personer over 12 år. Vi ved, de kan blive cirka 1500 år gamle, har de oplyst".
Kaffepause, afbrudt fordi dreng fremtonede på skærmen. Præsenteredes Erik Bjørn. Ole foer overrasket op. "Min søn Morten, legede med Erik Bjørn et par år", fremstammede han. "To år siden".
Ole kiggede ned på landevejene og parkeringspladsen undervejs mod døren fyraften. "Farvet asfalt i stedet for ensartet grå? Nej! For ekstraordinært, har vi ikke råd til", tænkte han. "Se at komme hjem til den hyggelige fjordby og fejre Mortens 11-års-dag".
Løb på astronomen Jesper Holm, der råbte: "Jeg har kigget på den lille asteroide, der bærer vores provinsby's navn".
Købte ind i byen, hjem til parcelhuset ved fjorden. Gav Morten flot model af rumskibet "Enterprise". Festen forløb herligt, men Ole måtte samtale med Morten under fire øjne. Udtrykte bekymring for sønnens tidligere venskab med Erik Bjørn, hvad havde Erik fortalt ham om sin hjemplanet? "Han har ikke fortalt noget særligt", sagde Morten. "Vi legede mest. Men een ting siger jeg dig, gider ikke blive ældre". Morten uddybede ikke nærmere.
Ikke før aftensmåltidet. Morten, takkede, tilføjede: "Som jeg sagde før, gider ikke blive ældre".
Han rakte Ole forseglet konvolut. Indeni: en såkaldt neoteni-attest, underskrevet af Doktor Mynte Engpiber fra Niphave og kaptajnen Ensian Murmel fra rumkrydseren "Jomsmark".Ole besvimelse nær, faldt om i en stol, slået ud. Men Morten gik hen til sin far og sagde: "Trøst dig, jeg bliver hos dig og Mor, til jeg er 30. Da ser jeg stadig ud som nu, Så vel som 330. Efter 30-året rejser jeg til planeten Pedoria. Jeg vil gerne blive her, og blive student fra Frederikssund Gymnasium. Efter tredive skal jeg og Erik ses igen".