Gabriella, Luise og Karoline sad i et fly. Luise og Karoline snakkede uafbrudt.
De havde længe planlagt dette, eller det ville sige at Luise og Karoline havde. Gabriella havde de tvunget med, da de ikke ville gøre dette uden hende. De havde slet ikke tænkt over, at Gabriella havde enorm højdeskræk, selv om hun flere gange havde forsøgt at sige det til dem. Hun vidste stadigvæk ikke helt hvordan, de havde fået hende op i flyet. Nu sad de her altså alle tre, og det var for sent at fortryde. En høj mager mand, der lignede lidt et fugleskræmsel med gråt hår, kom gående ud fra det rum hvor piloten sad inde og styrede flyet.
"Er de damer klar?" spurgte han og smilede et slesket tandsmil.
I kor råbte Luise og Karoline ja med et grin, mens Gabriella rystede voldsomt på hovedet, men ingen tog sig af det.
"Hvem skal først?" spurgte han og gik langsomt ned gennem flyet mod dem.
"Mig" råbte Luise med et grin og sprang ned fra sædet og småløb hen til manden med et stort smil.
"Jamen det lyder jo bare super. Har du husket... Ja, det har du" sagde manden med et smil og så kort på den store taske, hun havde på ryggen.
"Så kom med mig" sagde han og gik hen til en stor dør, som han hurtigt fik åbnet.
Luften væltede ind i flyet, og det blev hurtigt utroligt koldt. Deres hår blæste vildt, og de kunne næsten intet se.
"Jeg springer" råbte Luise, men de kunne ikke høre hende.
Med et højlydt hvin sprang hun ud i luften og forsvandt nede under dem. Karoline løb hurtigt efter, og uden at manden nåede at sige noget til hende, var også hun sprunget. Gabriella blev dog siddende. Hun håbede at kunne snyde sig ud af det her, da hun virkelig ikke havde lyst. Manden opdagede hende uheldigvis og gik hen mod hende.
"Skal du ikke springe?" råbte han ind i hendes øre, og hun rystede straks på hovedet.
"Så må du jo blive her med mig" sagde han og smilede et smil, hun ikke brød sig om.
Hun skiftede mening og løb hen i den åbne dør. Stoppede op et øjeblik, men tog så et skridt ud i friheden. Så huskede hun det. Tasken. Den lå stadigvæk i flyet. Hun skreg, sit sidste skrig.