Månen stod direkte over den store herregård og kastede sit blege lys over den snedækkede gårdsplads. En tynd dis smøg sig henover brostenene, båret af den iskolde brise. Rundt omkring i sneen tittede små vintergækker op, og de var alle dækket af små iskrystaller, som glitrede i månelyset. Der var mørkt bag alle gårdens vinduer, bortset fra ét. I stuepigens kammer i det nordlige tårn stod et stearinlys og blussede frygtløst i vindueskarmen. Nila stod med bare tæer og iført sin beige, let smudsige natkjole og betragtede de sylespidse istapper, som hang ned foran tårnvinduet. Hun hvilede hovedet i sine hænder, og stearinlysets skær genspejledes i hendes store, mørkeblå øjne. Nilas læber var adskilt i forundring, mens hun betragtede den hvide verden udenfor. Udmattet sukkede hun, mens gården henlå i dyb stilhed. Men netop da spiddedes freden af et frygteligt skrig. Nila blev så forskrækket, at hun nær væltede stearinlyset ned på gulvet. Med ét følte hun sig mere vågen, end hun havde været hele dagen. Også hendes hjerte bankede vildere end nogensinde. Nila drejede om på hælen, og med sig i farten tog hun stearinlyset. Med forsigtige skridt listede hun hen til døren og skød lydløst låsen op. Der var helt stille, da Nila nåede ud på vindeltrappen. De kolde sten føltes som nåle under hendes fødder, men nysgerrigheden havde sat hende et mål. Hun forsatte ned ad trappen. Vagtsomt lyttende. Trappen endte ud i en korridor. Her var helt mørkt, og Nila kunne mærke, hvordan en kuldegysning jog gennem hende. Selvom Nila stadig var ukendt med gårdens gange og korridorer, fortsatte hun. Ophidsede stemmer kunne nu høres, og de lod til at komme fra kælderen. Fra de høje vægge skulede portrætterne, mens Nila løb gennem korridoren og nåede trappen til kælderen. Stemmerne blev nu tydeligere, og Nila kunne høre, hvad der blev sagt. Det var en mand, der talte.
”Ingen må finde ud af det her! Hører du mig, Marley!?” Stemmen var både dyb og truende.
Nila var nået enden af trappen, og hun kunne mærke, at hun begyndte at fryse. Var det for sent at vende om? Hun lænede sig op ad den kolde stenvæg, og kunne nu se et flakkende lys snige sig ud under døren forenden af gangen. Netop da mærkede Nila en hånd på sin skulder. En eller anden pustede hendes stearinlys ud, og hun blev opslugt af mørket…