Der er romaner der udelukkende består af dialog, så det kan man sagtens. Der kan ikke opsættes nogen regler. Fungerer det, så fungerer det, fungerer det ikke, nåja, så fungerer det ikke.

Før i tiden blev der udgivet mange teaterstykker i bogform, og de består jeg som bekendt udelukkende af dialoger, monologer osv - måske med nogle får regibemærkninger, og det fungerer fint. Prøv at læse nogle af Henrik Ibsens skuespil. Nogle af dem, f.eks. "Brand" og "Peer Gynt" er tænkt kun som læsedramaer, ikke til opførelse på et teater.

Der er også romaner helt uden dialog.

Kåemer

Der findes ekstremer. Jeg tror dog at en vis balancering fører bedst frem. Man bliver træt hvis der kun er dialog eller slet ingen dialog.
Men der er altså noget ved en god dialog! Den kan give et sprudlende liv til en fortælling.

Vi kan for sjov sammenligne med film. En film kan godt bestå af en gråt værelse hvor nogle mennesker taler sammen. Men vi vil også gerne se flotte landskaber, smukke interiører og kostumer. Og høre god musik der matcher filmen godt.