blomster, sgu
foran min dør, da jeg kom hjem
tænker hva' fanden og nogen må ha' fejlleveret
og gik tur op og ned ad trappen og bankede på
men ingen ventede blomster som ikke var dukket op
og ingen så ud som om de havde tænkt på mig
og så endte med at bestille blomster
og det tænker jeg er mærkeligt
men ikke mere mærkeligt trods alt
end at nogen af dem faktisk havde tænkt på mig og så var endt i interfloras
netbix med kontokortet fremme og mig on the mind
løb 30 km i går
langsomt
uendelig langsomt
og alligevel uforsigtigt
men det gik fint og løste noget der har siddet fast inden i mig i lang
tid tror jeg
for da jeg kom hjem og sad på gulvet under bruseren
med det skoldhede vand plaskende
begyndte jeg at græde
og blev ved så længe at dampen ikke kun gjorde det umuligt at se tværs gennem rummet
den havde også bredt sig ud i resten af lejligheden
som det tog timer at få udluftet tilstrækkeligt til at
jeg kunne sidde i sofaen og lytte til
de eneste to
uden at føle mig som et offer for waterboarding
og i dag på briksen hos M
kunne jeg også mærke trangen til at græde
så det gjorde jeg
og selvom det ikke var voldsomt
blev hun naturligvis forskrækket og nu tænker jeg på, om det kunne være hende
eller måske har hun trods vores klare aftale om det modsatte
sladret til min mor
og blomsterne er så min mors anonyme round about måde lige at få sagt
at nogen tænker på mig
efter massage tog jeg bussen hjem til lyngby
og lagde mig på sofaen og begyndte på 'Go Set a Watchman'
som Andrea efterlod for nogle måneder siden
ikke en gave
bare en efterladt bog
et anker
kalder hun det
en undskyldning for at vende tilbage
påskud
forklaring
anledning
angelegenheit
excuse
reason
occation
er hvad jeg lige kan komme i tanke om
egentlig var jeg også inde over anleitung
men det betyder vidst brugsanvisning eller sådan noget
skriver tyskerne stadig navneord med stort?
har lige set klippet med Peter Kristensen der på den dag Schengen-aftalen trådte i kraft
stod ved grænsen og brægede løs
om det useriøse i DF's dystopiske fremskrivninger af det grænseløse samfund
...
den er svær at se ind i den der fremtid
er gået i stå
ikke bare i livet
men også på 'papiret' kan jeg mærke
trægheden
i morgen skal jeg med min far ud og se på nye møbler
til receptionen i klinikken
han hælder mod mogensen jeg elsker kjærholm
min mor er til ditzel
mit eksperiment går fint by the way
jeg bruger ingen penge og har tabt næste to kilo
hvilket på ingen måde er en del af planen
og jeg nærmer mig en vægt jeg ikke har set siden starten af gymnasiet
jeg har ikke fornemmelsen af at det er begyndt at gå ud over mine muskler
men spekulerer på om mit eksperiment på en eller anden måde påvirker mit humør
er det muligt at jeg er nede over ikke at bruge penge?
kan lav fedtprocent føre til tristesse?
er færdiggjort uddannelse uden fremtidsplaner
hjemkomst efter fire ugers US high
vintermørke
økonomisk atomvinter
gastronomisk askese
den perfekte måde at baldre tuden durk ind in en depression?