Spiser M&Ms med chokolade - chokoladeknapper ret beset, men det er der ingen, der kalder dem, når det er Mars & Co, der har produceret.
Drikker mælk til, frisktappet fra gårdmejeri og uhomogeniseret, hvilket, fordi det er skummetmælk med en fedtprocent på 0,1, ikke har nogen praktisk betydning - æstetisk set, helbredsmæssigt er det muligt, at det gør en forskel. Jeg har ingen anelse.
...
Har tilbragt dagen sammen med min søster - hun hentede mig i morges i ført løbesko og ambitioner. Tre timer senere havde vi løbet 36 km og aftalt, hvilke løb vi skal løbe sammen i 2016.
Det var M, der åbnede døren, da min søster dukkede op.
Min søster har altid været en lille smule (i enkelte tilfælde mere end en smule) hostilt indstillet over for mine kærester - over for M var hun imidlertid nærmest ydmyg.
Vi talte om det, mens vi løb, og først ville hun ikke rigtigt være ved det, men efter et par kilometer med et moderat, men eskalerende pres gav hun sig og indrømmede, at der helt enkelt er noget over M, der aftvinger spontan respekt. Det fra min søster, der selv er ret imponerende.
Og jeg ved godt, at jeg efterhånden har skrevet det så mange gange, at kvalmegrænsen for længst er løbet over ende, men M er sgu speciel. Min søster gik så langt i dag, at hun foreslog, at jeg skulle sætte alt ind på at finde en måde at følge med M over det store vand.
...
Nu har jeg spist alle de orange og alle de blå.
Nu napper jeg de grønne og så de røde.
Faktisk kan jeg bedre li' Smarties.
Både smag og konsistens.
Tænker på, om det er markedsføringen af M&Ms, der får mig til alligevel altid at købe dem i stedet for.
...
Efter løbetur og bad spiste vi frokost og faldt i søvn til sidste afsnit i House of Cards.
M var hos veninde i Malmø, så der var ingen til at vække os, og vi endte med at sove i næste 4 timer - det var genialt.
Efter 'morfar' opdagede min søster, at hendes mand havde ringet - De skulle have været i operaen i aften, men han var blevet syg i løbet af dagen, og således skete det, at jeg var med min søster i operaen.
Verdi - 'Falstaff', hvilket var genialt ... Næsten; kunstnerne var fantastiske; partiet som Alice Ford blev sunget af Nicole Heaston, som jeg nu er fuldstændig forelsket i, lækker stemme, varm, sensuel og muligvis den bedste sopran, jeg har hørt i DK, men sceneskiftene, som der altså var eventyrligt mange af ... altså for fanden ... Havde det været en gymnasieproduktion styret af halvberusede teenagere, havde man været imponeret over middel, men det her er det kongelige teater ... rigets ypperligste.
Jeg er undervældet.
Lad mig forklare: én scene slutter, tæppet går ned, og skjult for publikums øjne, men ikke ører, bliver der skubbet og trukket og stablet, rodet & regeret - så langt så godt, men foran tæppet udspiller der sig små fald på røven-komik-agtige scener med de medvirkende i forestillingen, som har fået deres fagforening eller læge til at udstyre dem med en attest, der fritager dem for at udføre tunge løft - det bør de genoverveje.
Sammen med menneskerne omkring os grinede vi af komikken, men ikke fordi den var sjov, mere fordi ting nogle gange bliver så tåkrummende, at latter er den eneste reaktion.
Men musikken var enestående, og Nicole ... Så lækker!
Efter forestillingen kørte min søster mig hjem til en tom lejlighed, tom fordi M sover hjemme hos sig selv, og fordi dagen i dag har været fyldt med social interaktion.
Jeg har overvejet, om jeg skal foreslå M, at hun kan opsige sin lejlighed nu og bo hos mig den sidste tid, inden hun flytter til USA ... er det en god idé?
...
Nu vil jeg i seng.
Jeg fryser.