Et pinligt øjeblik – som rummer ordkombinationen trusse, taske og tyv.

Bogshopping er en af mine favoritbeskæftigelser. I en af mine kæreste bogbutikker møder jeg en gammel studieveninde som jeg ikke har set i henved 4 år. Vi falder i snak i en afsides bogkrog og spenderer en halv times tid med at snakke gamle tider og uddannelse. Veninden skal videre og forlader mig i bogkrogen for at gå op til kassen, som er placeret lige ved udgangen.

Lidt efter beslutter jeg, at det ikke lige er i dag det store bogkup skal gøres og går ud. Først siger jeg lige farvel til veninden, som stadig står ved kassen og forsætter ellers ud. På vej ud går tyverialarmerne i gang – jeg træder forfjamsket tilbage ind i butikken og skotter spørgende til ekspedienten og forsikrer, at jeg altså ikke har taget noget – og at han gerne må kigge i min taske.

Ekspedienten giver noget modvilligt sit samtykke til at jeg kan forlade butikken, men efter ansigtsudtrykket at dømme er han næppe overbevist om min uskyld. Så jeg bliver tøvende stående. Veninden spørger om jeg fornylig har købt noget andet, som eventuelt kan have udløst alarmen?
Desperat roder jeg søgende rundt i min oversize taske – der jo får mig til at se moderne men ikke mindre mistænkelig ud - og fisker efter lidt tid et stadig indpakket usbstik op, som jeg købte i Aldi på tilbud for et par uger siden.

Nede I tasken er der i mellemtiden sket det, at jeg i min desperate søgen har fået min hånd og usb-stiks-indpakning indviklet i noget sort båndagtigt-noget. Til min skræk viser det sig at være en af de mere skimpie g-strenge (som jeg faktisk kun yderst yderst sjældent og i mangel af bedre går med – jeg er en hipster-kinda-gall ) Jeg får dog først identificeret det sorte da jeg holder usbstikket frem mod disken. Skrækslagen propper jeg både hånd, stik og trusse i tasken igen – og vader febrilsk ud af butikken - nu VIRKELIG iført et skyldigt og flovt rødt blussende ansigt og akkompagneret af de der stolpers blink og sirene. Mit håb er, at veninde samt butikspersonale var ligeså langsomme til at identificere ’det sorte’ som trusse, som jeg selv var og at i hvert fald veninden troede på min uskyld.

Da jeg var nået hen til magasin finder jeg et lille klistermærke med et lillebitte magnetbånd i, som var klistret til min cardigan. Min teori er nu, at det må have klæbet sig til mig, mens jeg kiggede på bøger og var det der satte alarmen i gang. Heldigvis opdagede jeg det FØR jeg uvidende vadede ind i Magasin og hele den pinlige misére kunne gentage sig.
Bagefter fortrød jeg dog bitterligt at jeg ikke blot fremviste tasken med trusser og rod for at eliminere mistanken – det er dog trods alt ikke nogen forbrydelse at have en rodet og uhumsk taske – samt et par mobile trusser.

Resultat: Det eneste jeg på nogen måde kunne gøre for at råde bod på situationen, var at tømme hele min oversize taskes indhold ud og foretage en grovsortering.

Her var hvad jeg fandt:

1 styks sorte g-streng (med sløjfer) – som I allerede ved. RENE!!! (jeg bruger tasken som rejsetaske til kort-ture til århus)
1 styks indpakket usb-stik 2GB til 49.95 købt i Aldi
13,75 i de mindste mønter muligt.
1 styks knækket sammentapet dankort. (som jeg efterhånden er berømt for, handicappet men ikke ude af funktion!))
1 styks læbepomade... som jeg ikke kan åbne, fordi der er sand i låget.
1 afknækket solbrillestang (den kan stadig klikkes på solbrillen)
5 visitkort
1 låg til en solcreme (har også brugt tasken på stranden)
2 krøllede go-cards
4 fnuggede stykker tyggegummi (utyggede! - så ulækker er jeg ikke!)
5 krøllede boner
1 Dior blush
1 træarmbånd
1 gaffel (?????)
1 lille håndfuld sand (jf. det med stranden)