Hey dagbog, hvorfor bliver jeg altid så ulykkelig af at sidde her? - ja, så gå da et andet sted hen..nej,.det er ikke sådan ment,..men hver gang jeg tænker over mit liv..jeg savner min veninde af helvede til. Jeg ved jeg sikkert ikke kommer til at høre fra hende mere, - hun var den eneste person jeg gad snakke med. Hun var så sød,..det savner jeg, hendes rådgivning, den eneste person jeg gad lytte til...alle de gange jeg har grædt..i still miss her..

Imorgen skal der fremlægges i Dansk, og gruppen vil ha at jeg skal gøre det..fordi jeg har analyseret så mange eventyr før på lærer uddannelsen..og har beskæftiget nogle børn med eventyr.

De mener jeg har styr på det, - tja, det har jeg måske..

De sidste aftner har jeg bare ventet på at klokken blev så mange, at jeg kunne gå iseng. Jeg lever for de små øjeblikke der ikke vare så lang tid. Der er ikke andet, resten er ensomhed. Derfor spørger jeg konstant mig selv om det er det værd..om de små øjeblikke opvejer de mange timers ensomhed..det synes jeg ikke de gør, men jeg må lige se starwars 3 filmen når den kommer...der er nogle øjeblikke ude i fremtiden som jeg venter på...hvad bliver det næste? jeg føler mig reduceret til en forbruger, -jeg køber, derfor er jeg...jeg mangler sku noget at leve for..sådan er det bare.