I dag sov jeg hos min "lidt kærester"-veninde og vågnede ved, at hun vækkede mig og spurgte om jeg ville have grød. Jeg prøvede på at tvinge mig ud af søvnen. Men havde ingen ide om hvad der skulle være grunden til at stå op i dag, når jeg var træt og jeg nu lå og sov godt.

Hun placerede skålen ved siden af mit ansigt før jeg rigtigt reagerede og midtvejs i at fortærre den gav jeg endnu engang op for den bløde seng og den varme dyne. Hun lagde sig ned til mig og puttede sig ind i mine arme. Jeg lagde dem om hende. ormede mit hoved hen ved siden af hendes og forsøgte at åbne øjnene for at kigge på hende "MitNavn" sagde hun bestemt. Jeg forsøgte at holde øjnene åbne og se på hende. Smilte bare. Der er jo så dejligt hos hende i hendes roommates seng, hvorfor overhovedet stå op? Roommaten skulle først være hjemme kl 16. Vi kunne pule hele formiddagen og eftermiddagen. Var lidt småkåd af at ligge tæt på hende hele natten. Kunne ikke udholde tanken om ikke at have sex inden jeg lod hende slippe af sted. Men hvordan skulle jeg få hende overbevist om det? Hun var jo allerede godt træt af, at jeg ikke var stået op endnu.
Jeg kyssede hende. Hun kyssede forsigtigt igen. "har jeg dårlig ånde?" mumlede jeg som et usikkert fæ. Jeg åbnede øjnene for at se på hende. "nej" svarede hun. Jeg kyssede hende igen. Mere lidenskabeligt. hun gengældte og en lang serie fulgte. Hun rykkede tættere på mig og jeg begyndte at lade mine hænder glide dovent op og ned af hendes arme og ben. Hun sagde en lidt utilfreds lyd. Jeg slap kysset og spurgte til, hvad hun skulle i dag. Hun skulle i studio. Men du er jo syg forsøgte jeg og smilte. Hun smilede igen. "Men det er bare fordi, at jeg skal lave et opdrag til udstilling om 1½ uge". Hvis jeg var anmelder havde jeg allerede givet hende alle mine seks hjerter for hendes dedikation til sit arbejde.
Man siger, at kunstnerpar aldrig går godt. Er det fordi, at vi er for lidenskabelige at selvom hun udtrykkede sin utilfredshed endte det alligevel med, at vi skiftede til hendes værelse for ikke at grise roomatens lagner til? Er det fordi, at hun er den succesfulde med kontakter og job på hånden, at jeg føler mig nødsaget til at sove længe? Vil det knække mit ego, at hun er godt på vej imod at realisere sin karriere når jeg fortsat bare går og drømmer om at skrive en længere tekst? Og vil jeg stadig ligge og skrive med drømmenes store tastatur, den dag hun har forladt mig til fordel for en anden lokation med en endnu mere prominent skole. Det er jo ikke fordi, at vi er inde for det samme fag sådan direkte. Vi kommer ikke til at dele et lille eksklusivt miljø op i hans og hendes tilhængere. Vi kommer måske bare til at dele dagen op i hans og hendes døgnrytme.

Her til aften talte vi om det. Det med at stå op. Hun vil op kl. 6. Jeg vil gerne være ude så jeg ikke er en sovende kat der skal vippes ud inden hun kan tage afsted. Hun syntes, at vi skulle sove hos mig når hun skulle tidligt op. Jeg syntes at jeg skulle lære at stå op. Og blev straks forvirret af tanken om sexen. Skulle den nu også planlægges?