Han siger, at han ikke studerer. Bare arbejder og læser dansk og spørger "hvad med dig". Haha det samme griner jeg. Jeg fortæller ham, at jeg søgte ind på journalistik i år, men endnu en gang ikke kom ind. Jeg spørger ham, hvad han ellers laver og han fortæller at han spiller computerspil. Det viser sig, at det var sådan han mødte sin kone, over nettet.
Han fortæller om sin familie i staterne og faren der er krigsveteran fordi han blev invalid på en øvelse. Han nåede ikke engang til Vietnam. Knæet gik først af led og så røg ryggen under genoptræningen.
Moren passer ham. De har rejst rundt og farens rastløshed gør, at de har levet i alt fra fattigdom til rigdom. Hawai, South Dakota, hvor vejret er værre og koldere end her. Californien, hvor han oplevede hurricanes.
"det er ligesom den mest kedelige naturkatastrofe! Strømmen forsvinder altid og så er der bare ikke noget at lave. Man sidder indenfor og spiller kort med hver sin lommelygte omkring nogle stearinlys." Det er ikke engang fordi han nogensinde har oplevet nogen skader efter en orkan. Han har bare prøvet at være i dem. Han griner let og spørger til hvilke jobs jeg har haft. Jeg fortæller om alle de røvsyge jobs og han fortæller, at han også tæller trafik for COWI. Han lover at sende mig en mail med en kontakt til dem. Han hedder Steve og er mine nye tælleven.
Han kan ikke lide at cykle, tager altid bus, metro eller tog rundt i byen. "når jeg har siddet 10 minutter på en cykel tror jeg at jeg skal dø." Han mener ikke, at han kan finde rundt i byen på en cykel. At han ikke har nogen ide om hvor noget ligger i forhold til hinanden.

Hans familie er stadig i USA. Det har han det fint nok med. Det meste af tiden socialiserer han sig med sin kones familie. De er meget tætte. De hænger hele tiden sammen og han havde lidt svært ved at vende sig til det i starten. Men heldigvis kan hendes brødre og fætre godt lide ham.
Han spørger om jeg ser fodbold. Jeg svarer nej. Han griner og forklarer, at han er begyndt at se fodbold med brødrerne. At europæisk fodbold er meget bedre end det amerikanske. I amerikansk basket og fodbold er der alt for mange der er dovne af spillere mener han. "Man kan se på dem, at de ikke rigtigt gider. Men, at det bare et job de møder op til." Han mener ikke, at det er på samme måde i Europa. At her kan man se nogen der virkelig er glade for at spille. Han kan bedst lide Fernando Torres, fra Chelsea, tror han nok.

Han har fået jobbet fra sin kone. Hun er meget nostalgisk og hun har været ude at tælle med ham en gang siden. Vi har fået nye terminaler siden dengang. De havde enorme maskiner som man skulle have skulderbånd til og efter sådan en helt dags trafiktælling kunne man få virkelig ondt i nakken. Han fortæller også at hun er kæmpe fan af alt nationalsport. Ellers går hun virkelig ikke op i noget sport. Men hvis det er landsholdet der spiller så er hun ligeglad med om det så er bowling. Hun skal bare se det.
Han læser lidt. Mest fantasy og er i gang med "the wheel of life". Og så ser han en masse serie. Mad men sagde ham ikke noget. Han fortæller at han blev virkelig skuffet over at se sin yndlingsfilm, fra da han var barn, igen. At computerne og grafikken var helt elendig. Han kan godt lide Clerks, Reservoir Dogs og barber shop. Han synes de film jeg ser er lidt skæve. Vi bliver enige om, at der er stor forskel på europæiske og amerikanske film. Men det er svært at finde film med undertekster mener han. Han har set den amerikanske remake af den svenske gyser "lad den rette komme ind". Han kunne lide den. Jeg kunne godt lide den svenske.

Han siger at han mest lytter til lydbøger når han tæller alene, eller hvis folk ikke er så snakkesalige. Jeg siger at det var hyggeligt at tælle med ham der vi er færdige. Imorgen skal jeg tælle alene. Men kun en time.