Glemte at slukke lyset på bilen. Ups! Ud og starte i en fart da jeg fik det at vide. Tak til nyt batteri for at redde mig!

Var hos lægen i går.
Skal holde øje, og komme igen om to uger, men har var heldigvis fortrøstningsfuld og sagde at de første kirtelspændinger kunne skræmme de fleste, og det nok (også) har været stress-relateret.

Det banker rundt i kroppen igen, og jeg har lyst til at tude.
Bryde sammen, lade paraderne falde.

Og med det samme jeg fik skrevet det, har jeg det allerede lidt bedre.

Mine hænder og mit ansigt er tørt.
Jeg har kvalme op i halsen, ikke ubærligt, men den er der helt sikkert.
Jeg er godt og grundigt ked af det.
Følelsen vendte tilbage, og øjnene er våde, allerede en fire-fem linier efter jeg troede det gik bedre.

Det hopper op og ned, det humør. Æv!

Jeg har intet spist her til morgen, og alligevel er kvalmen mere massiv end den har været længe. Skal til Kolding i aften og hygge med nogle af studieveninderne, jeg glæder mig, men frygter også aftensmaden, tænk hvis jeg ender med at sidde og nippe til maden og mest af alt tænke på at komme væk derfra?

Jeg er bange. For at fejle overfor veninderne, for selvom de udmærket ved at jeg er stresset, jamen så ville det da være noget så pinligt at sidde der, og ikke kunne deltage "rigtigt" i hyggen.

Stressen banker helt oppe under taget, på en dag hvor der igen igen ikke er noget at lave til mig.. Jeg ved ikke om det er dårligt planlagt, eller hvad der sker..

Summasummarum-følelsen er ked af det, irriteret, kvalmesyg og bange..

Og klokken er endda kun 8!