17 år siden

Når grænsen er nået

Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
11 år siden
Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
9 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
11 år siden
Månemand
Camilla Rasm...
16 år siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
12 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
9 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
12 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
6 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
7 år siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
10 år siden
Fortiden er hård.
storm89
5 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
12 år siden
Poetry slam
Martin Micha...
5 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Gode råd og to do lister
Ace Burridge...
12 år siden
julen 2013
Frode Lindtn...
11 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
9 år siden
Vil du være min ven?
Mille33
12 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
12 år siden
Solrig tirsdag
Salomon
9 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
6 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
10 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
8 måneder, 21 dage siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
9 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
7 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
2 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
8 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
11 år siden
Pensionisten
Hanna Fink (...
9 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
10 år siden
Hvem er først ?
Halina Abram...
7 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
10 år siden
Guldbryllup
Hanna Fink (...
5 år siden
S-tog
Tine Sønder ...
11 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
10 år siden
Hundetræning
Chellepigen
10 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
10 år siden
De første dage
Michala Esch...
15 år siden
Dagen i dag
Salomon
9 år siden
At skrive
Josephine Lø...
10 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
10 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
11 år siden
Møde med Mette
Halina Abram...
7 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
11 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
9 år siden
Er der en mening?
Jønsse
8 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Dejligt gensyn
Poul Brasch ...
12 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
8 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
12 år siden
Sandhedens slag - 16.09.2...
Anna Gammelg...
2 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
12 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
9 år siden
Vælg ikke tigeren, Martin
Olivia Birch...
9 år siden
Sikkerhed - What for?
Marlene Gran...
12 år siden
Der var engang.
Ruth Christe...
8 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
9 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
10 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
Brug dit hjerte som telef...
Christalavis...
8 år siden
Føler mig som en halv depressiv kvinde i overgangsalderen, som ikke kan styre sit humør. Det ene øjeblik er jeg super glad, det andet er jeg mega ked af det og kan mærke tårene presse på. Det er så irriterende. Men jeg har stadig svært ved at overskue det hele. Vi har netop påbegyndt AT, og vi skal skrive SRO om 3 uger. Jeg er slet ikke klar. Ved ikke helt klart hvad det egentlig er præcist jeg skal skrive om. Så det er kanon. Og ham min pskologilærer er så forvirrende at jeg slet ikke forstår hvad han siger. Han er skide klog. Men er bare ikke så god til at formulere og lære fra sig. Så det skal nok blive en god opgave.
---

Så er der valg idag. Det er store sager, og så føler jeg mig voksen. Spændt. Hvad er den nye verden for noget. Hvordan gør man. Jeg havde gjort mig forestillinger om hvordan det ville se ud oppe i hallen, hvor hele seancen skulle foregå. Valsende kommer jeg med mit valgkort i hånden, og havde på ingen måde forestillet mig at valgsedlen ville være så frygtelig lang og uoverskuelig. Mit før så sikre valg, føltes pludselig utrolig usikkert. Synes det virkede som om at der pludselig var mange flere partier, end da jeg tog hjemmefra.
Inde i valgboksen står jeg fortvivlet og overvejer i meget lang tid. Skal jeg bare stemme blankt? Skal det være SF? Skal det være de Radikale? Arr.
Får endelig sat mit kryds, og folder sedlen sammen, for det har min mor sagt at man gør?! Går hen til skraldespandene (Ja, hos er vi ikke så moderne at vi har urner), som alle har fået en hængelås på. Dette undrer mig, da jeg ikke kan forstå hvordan min seddel så skal komme med i valget, indtil det går op for mig at der i hver af skraldespandene er en sprække, som man så fint kan stikke sedlen i. Ja, det er ikke sådan at komme ind i en ny og ukendt verden.
Spændt sidder jeg nu og afventer resultat og håber i mit stille indre at vi får en ny regering, men tror nu alligevel ikke så frygtelig meget på det. Desværre. Det bliver nok atter 4 år med Anders. Hmm.
---

Je. ringede igår. Vi snakker ikke så meget sammen stadigvæk. Det er fint nok. Vi havde snakket om at være sammen i fredags. Men han skulle absolut drikke, så det gad jeg ikke. Det ender så med at jeg tager til fredagscafe på skolen og bliver mere eller mindre fuld selv. Men hvad pokker. Havde alligevel aftalt med søster at vi skulle hygge om aftenen. Sårh. Han ringer da jeg lige er kommet hjem, og spørger hvad jeg laver. Sagde at jeg havde været til cafe, og udfra det konkluderede han at jeg ikke var helt ædru. Hvilket jo passede meget godt. Brokkede sig over at jeg havde sagt nej til at være sammen med ham, når jeg alligevel selv havde drukket. Gad slet ikke diskutere det med ham, da vi også havde snakket sammen om torsdagen og han havde nævnt noget om at han måske skulle i byen om fredagen. Fint, havde jeg tænkt. Så ville jeg ikke gøre mere ud af det. Han mente nu stadig at jeg skulle komme. Gad ikke, og havde også lovet det med min søster. Men sagde at han da var velkommen herhjemme. Vidste godt at han ikke ville komme, fordi min søster var hjemme. Men er træt af at vi altid er hos ham, fordi han ikke føler sig velkommen herhjemme. Har sagt utallige gange at både min mor og søster har sagt, at han meget gerne må komme herhjem. Han behøver jo for pokker ikke snakke med dem. Han kan nøjes med at sige hej, og så ser han ikke mere til dem. Vupti.
Men nej. Så vi så ikke hinanden i fredags.
Igår ringede han og begyndte at brokke sig over at jeg ikke havde inviteret ham med til galla. Hvilket jeg bare overhovedet ikke gider høre på. Ærlig talt, så havde jeg overvejet det, men gad ikke, da jeg ved at han helt sikkert ville sige nej. Og gad ikke at det endnu en gang skulle være ham der afviste mig. Har prøvet det for mange gange. Han begyndte på den der med, at han da ville have spurgt mig når han skulle til galla næste år. Og no way at han ville. Aldrig om han ville altså. Det eneste han vil vide, er at han er min 1. priotet. For aldrig om han ville sige ja til at tage med mig. Forklarede ham også at siden jeg startede i 3.g, og vi er begyndt at snakke galla og dansepartnere, har han vidst at jeg skulle danse med Cr. Kan ikke se hvorfor det pludselig er et problem nu.
Desuden (det sagde jeg så godt nok ikke til ham), så kan jeg ikke se hvad han vil der. Han vil ikke herhjem når min mor og søster er her. Han hader at møde mig i byen, fordi mine veninder heller ikke kan lide ham. Undskyld, men hvad havde du så tænkt dig til galla?! Begge mine forældre vil være der. De fleste af mine veninder vil være der. Holdt da op, hvor ville det være anderledes altså. Jeg forstår det ikke.
Snakkede med Jc. om det hjem i bussen idag. Hun er sød. Ville så gerne eje noget af hendes temperament. "Anne, han fortjener dig ikke. Kan du ikke se det? Du er simpelthen alt for god til det der". Kære, søde Jc.
Kan sagtens se det, i rigtig mange tilfælde. Synes selv at jeg har indset flere ting omkring ham nu, end jeg har kunne før. Og jeg ved godt at han ikke er Guds gave til jorden, og hvis bare jeg kunne forklare ham det. Forklare ham hvordan jeg har det nogen gange. Hvordan jeg får det med mig selv, når han siger "Anne, vi ved jo begge to godt at du aldrig får en kæreste". SLAM! Sagde det. Hvorfor siger han sådan nogen ting. Selvom han kun siger det i sjov, så rammer den altså. Bare fordi han har fundet en han er glad for. Og fordi han tror at jeg immer vil blive hængende i ham. Nej, Je. Det vil jeg ikke. Jeg er kommet videre. At Ch. så har droppet mig igen inden det overhovedet blev til noget, er så en anden ting. Men fuck det. Jeg finder en jeg bliver rigtig glad for. Det vil jeg. Og det kan jeg.
Han inviterede mig hjem til ham på torsdag til lækker mad. Sagde ja tak, da han så pludselig spørger om vi så ikke også skal spørge hans kæreste. Jo lad os da. Endelig. For pokker da. Vil da gerne møde hende, men åhh. Så meget har vi altså bare ikke set hinanden på det sidste, og hvorfor skal hun nu også med. Så kan jeg se på de to en hel aften. Nej tak. Har ikke lyst.
---

Besøgte min farmor i weekenden, sammen med søster og far. Super hyggeligt. Ser aldrig min farmor. Hun bor på Sjælland, sammen med hendes mand og desuden også resten af min fars familie. Super ærgeligt. Men afsted drog, klokken fucking 7 lørdag morgen. "Så kan vi spise morgenmad sammen". Jovist, men vi kan vel også spise middagsmad sammen? Eller nej? Okay, fint nok. Afsted klokken 7. Meningen var egentlig at jeg skulle have kørt, men når jeg var blevet vækket kl 6, skreg min krop efter søvn. Så jeg lod min far køre.
Jeg elsker min farmor, men man kan godt mærke at jeg ser hende så sjældent som jeg gør. Det er underligt så meget forskel der er på hende og så på den måde min bedstemor var. Underligt. Men vi kender ikke hinanden, som farmødre og børnebørn burde kende hinanden.
Aftenen gik egentlig bare med at snakke. Flyttede sig fra den ene stol til den anden. Snakke lidt mere. Og hvor er min "pap"farfar da bare en gammel bitter pensionist. Helt vild. Os unge skal bare ud og tjene nogen penge så vi kan komme hjemmefra i en fart, så vi kan lære at klare os selv. Og han syns bestemt ikke det var for meget forlangt at vi selv skulle betale for alt i vores uddannelse osv. Indtil det så kommer frem at hans forældre betalte hans uddannelse og hans kørekort fik han i militæret. Hovsa.
Og mage til racist. Holdt da op. Han generaliserer da godt nok som aldrig før. Alt kriminalitet er begået af indvandere og de skal bare ud af landet. Det var sindsygt. Han rettede på næsten alt hvad man sagde. Ihh.
Men alt i alt, var det hyggeligt. :)
---

Puha. Har slet ikke skrevet noget om det her. Det er tosset og fuldstændig vildt. Men i tidernes morgen, da min søster oprettede en profil med mig på dating.dk, fik jeg nogen besvarelser. Svarede tilbagge på nogen, og en af dem har jeg så snakket on/off med siden. Han kommer fra Århus og er 22 år gammel. Skal besøge ham på fredag. Åhh, jeg tør ikke. Jeg gør slet ikke sådan noget. Han er super sød og vi snakker rigtig godt sammen. Men jeg kan jo stadig, et eller andet sted, ikke vide hvordan er "live". Jeg er så spændt, nervøs. Alting. På den ene side, virker han som en sød, stille og rolig fyr. På den anden side virker han meget længere fremme i skoene end mig. Og fuldstændig modsat mig. Kan ikke finde ud af. Men bliver nødt til at møde ham. Og så må vi se hvordan det er. Før i tiden, ville jeg aldrig, aldrig, aldrig nogensinde gøre sådan noget her. Men nu har jeg det sådan, at det skal sgu prøves. Arr. Scheisse.
---

Har også endelig fået taget mig sammen til at få p-piller. Ikke at der er særlig meget grund til det lige nu. Men hvad pokker. Så til lægen var jeg i fredags. Jeg havde prøvet at forberede mig selv på det værste. At jeg skulle undersøges og jeg ved ikke hvad. Men ingenting skulle jeg. Fik bare noget rådgivning osv. Og så udskrev hun en recept til mig. Skal bare komme til tjek om 3 måneder, hvor jeg så nok skal undersøges. Men nu har jeg dem så. (Og nej, min mor ved ingenting!)
---

Vi er begyndt at øve lanciers til galla. Skal danse hver idrætstime de næste tre uger indtil opgaven, og så igen efter jul, hvor alle 3.g'ere skal danse sammen i festsalen. Skal nok blive forvirrende. Men Cr. er så fed at danse med. Det er underligt, for han er både skide god til det og mega dårlig til det på samme tid. Åhh. Jeg var flad af grin efter timen igår. Dejlige Cr.
Aj. og Ar. skal danse sammen. Det så sjovt. Jeg siger ikke at jeg er mester til det. Bestemt ikke. Men Ar. kan fandme heller ikke finde ud af det. Hehe. Og han ved det godt selv. Han har sagt til Aj. at de skal have fat i en privatlærer og skal ind på skolen alle de weekender, hvor der er frivillig øvning. Han er så sød.
Glæder mig som en lille gris til galla. Vi bliver så fine allesammen. :)

Ej, jeg skal også have læst religion. AT hele dagen imorgen. Nederen altså.

Take care..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Når grænsen er nået er publiceret 13/11-2007 21:08 af Thisisme.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.