Shit altså!
Dér sad vi tre tøser og hyggede på caféen. Så pludselig slog to gutter sig ned ved siden ad os. De var amerikanere og virkede meget interesserede i at tale lidt om København. De var lige landet og skulle spille noget musik inde i Vega. Jeg havde aldrig hørt om deres band men de skulle ifølge dem selv, være ret store i USA.

Jeg var selvfølgelig helt fremme i skoene med mit engelske. Jeg ELSKER at snakke med folk fra ”far-far-away” og gik uden tøven i gang med at fortælle alt hvad jeg kunne om denne hovedstad de lige var kommet til. De var åbenbart på en form for turne i Europa, var lige kommet fra Tyskland og skulle videre til Amsterdam i morgen.

Kraft-edme om de ikke tilbød os at komme på gæstelisten. Jeg måtte ærbødigt lade de andre to tøser skrive deres navn på servietten og smilede lidt skævt mens jeg fortalte at det nok var mest sikkert for mig, at holde mig i ro for tiden.

”WOW DUDE…you should come! It would be AWSOME if you had the baby while we were rocking on stage!!!”

Men det er hvad som hører med at have taget denne beslutning. Det er ikke fordi det river sindssygt meget i mig, for at komme ud med tøserne, drikke mig plakat-idiot og danse rundt men…jeg savner det vel lidt og tænker nok også meget på den kommende tid. Mit liv har og vil fortsat ændre sig meget…men det er noget jeg tror vil gavne mig som menneske.

L er i dag blevet tilbudt en enkelt hyre på 3 uger til søs. Han har brug for den hyre så hans dagpenge ikke slipper op men er det nu det rette tidspunkt? Han har bedt mig tænke grundigt over hvordan jeg vil have den med, at han tager af sted 1. maj. Puhh jeg synes det er svært…jeg frygter at han ikke bliver en intrigeret del af vores lille opstartende familie. Jeg har mor og kan godt klare den mens han er væk, men jeg tænker hvor godt det vil være…for os.

Jeg er rastløs med mine tanker. Tørstig og alligevel ikke. Sulten men uden lyst til noget. Træt men ingen ro til at sove.