Min søvn er lidt knækket. Jeg ligger meget vågen natten i gennem og vågner meget tidligt. Men mine morgener er næsten altid fyldt med meget ro, så jeg nyder egentlig at have al den ekstra tid.

Selvom jeg anstrenger mig, forekommer mine omgivelser mig stadig meget ”onde”. Det er underligt; når jeg så trækker mig lidt ind i mig selv og konkludere at jeg nok bare ER min egen lykkes smed, at jeg ikke kan stole eller forvente at mine omgivelser vil vise mig samme hensyn som den jeg selv viser og alt det der…jamen så ændrer tingene sig sgu!

Jeg gik ind i denne uge med brynje og lige pludselig kommer folk på banen overfor mig. Nu vil de gerne bevæge sig for mig, gøre tingene lettere og alt sammen uden at jeg behøver at trampe i jorden.

Om jeg nu sænker brynjen eller skeptisk vedholder den oppe for en sikkerhedsskyld, ved jeg ikke.

Jeg gider bare ikke være nogen martyr som det er åhhhh-så-syndt-for. Så hellere holde min brynje og tage mine forholdsregler når jeg leger med andre mennesker. Gider sgu ikke bruges som gulvtæppe og bagefter beskidt ligge og klynke!

Studie, lektier og arbejde er en farlig cocktail når der kommer for meget af det. Jeg mærkede tydeligt at min krop sagde nej til det stramme program jeg knoklede rundt i i går. Jeg frådede nærmest af træthed da jeg cyklede hjem fra job, følte mig stresset da jeg smed nogle varer ned i indkøbskurven og da en gruppe fyrer udenfor butikken så stod og savlede over mig og kom med charme-kommentarer, fattede jeg bare ikke en skid!

”HALLO…kig dog på mig!!! Lad dog vær’! Jeg er altså også gravid og alt muligt!”. Ej det sagde jeg altså ikke – bare rolig.

Jeg glemmer vel lidt at jeg er mig. Jeg bliver lidt væk og drukner lidt i alt det her nye noget jeg har begivet mig ud i. Nu er mit hoved fyldt med tanker om nok væske, protein, lektier, job, rygestop (for helvede da) og hele den nye tilværelse der venter mig. Når et par gutter så smider komplimenter efter mig bliver jeg mindet om en masse ting som jeg slet ikke tænker på. Forstår du?! Det er sgu svært at forklare.

Alkoholen. Tankerne kommer meget til mig men hey…jeg drikker jo slet-overhoved-ikke! Tankerne er der dog stadig. Det er som den ligger som en backup; går alting galt…skulle jeg på en måde pludselig miste min graviditet (har altså stadig svært ved at skrive ”barn”) og L finder en matrisse (kvindelig matros?) og skrider fra mig…SÅ kan jeg altid gå tilbage til ”hullet”.
Men fy for helvede en tanke.

Kaostanker væk!