(Onsdag)
Var jo nede i home i fredags efter velafleveret opgave (lige efter jeg havde været inde i Danbolig og gøre mig selv til grin, fordi jeg ikke havde opdaget at det var den forkerte ejendomsmægler jeg var gået ind til). Spurgte efter "vores" ejendomsmægler, men fik at vide hun ikke var tilstade. Spurgte den unge pige der var der (føler mig lidt gammel ved at omtale andre sådan, men hun var i hvert fald 5-7 år yngre end mig, så det kan jeg vel godt?) om hun vidste, om de havde modtaget vores bud på huset, og viderebragt det til sælger. Hun vidste det ikke, men mente de nok ikke havde, netop fordi hun ikke havde hørt noget.
I det samme kommer en af de andre ejendomsæglere (ikke "vores"), som vi har været i kontakt med under processen, ind. Jeg spørger hende om hun ved noget, og hun siger, som om det er det mest selvfølgeligste, at de da er ved at lave en kontrakt til os, netop på baggrund af det bud. Det måtte jeg jo toke som at sælger har accepteret, og vi får en aftale om at komme ned tirsdag (altså igår) og kigge det hele igennem, og skrive under.
Noget af en kontrast fra at gå og tvivle på om vi overhovedet kunne få huset til pludselig at skulle ned og skrive under.
Men weekenden gik, (vi fik hygget og holdt lidt forskudshalloween søndag, de store rødder skulle til Daniel mandag aften, og så videre til England resten af ugen) og så blev det tirsdag... som det jo bliver ca en gang om ugen...
Med lidt sommerfugle i maven, gik vi ned for at skrive under, spændte på om nu også alting var som vi ville have det... Og det var det sørme. alting gled let derudaf, og vi skrev under, gik op i boligforeningen bagefter for at forhøre om muligheden for at få afsat lejlighed før de 3 måneders opsigelsesperiode var gået. Det var der bestemt gode muligheder for. Vi tog også forbi banken og aftalte et nyt møde på torsdag, hvor i så skulle have de sidste detaljer omkring lånet på plads... Vi handlede og ville så køre over og hente Erik i børnehave (han er for tiden på "sommerferie" i min gamle børnehave, fordi de er ved at lave nyt tag i hans).Opdagede at vi begge havde et ubesvaret opkald... Det var fra ejendomsmægler... Bo ringede tilbage, men hun var der ikke længere... Vi kom op i børnehaven... Hun ringede igen...:
Sælger, der skulle komme og skrive under lige efter os, havde fået et mindre chok, da han så prisen, for det havde han bare ikke hørt noget om. Altså at vi havde slået den 95.000 ned.
De havde jo ringet og fortalt ham det, men han havde jo ikke haft noget på skrift, så han havde ikke lige fanget den. Min tolkning er, at de lægger lige lovligt meget ansvar over på sælger der... For mig at se, er det første og vigtigste man skal gøre, når man ringer til sælger og informerer om et bud, at sikre sig at sælger er fuldt ud med på hvad buddet er... Det skal ikke nævnes i en sidebemærkning sammen med en masse andet praktisk som overtagelsesdato og en olietank der skal registreres som afblændet. For det er da meget muligt at de har meddelt sælger hvad vi har budt, men der er tydeligvis ikke blevet sagt "der er kommet et bud på 1.400.00 så du skal lige overveje om du er villig til at gå 95.000 ned i pris."
Det er simpelthen så uprofessionelt!!
Så lige nu er sælger ved at forhøre sig i andre banker, om han kan låne det ekstra, til den lejlighed han vil have, og så vil vi høre nyt om maks 14 dage....
Stakkels mand... Og stakkels os...
Vi havde sagt nej tak til at blive kontaktet efterfølgende for at fortælle om vores oplevelse med Home... Jeg tror måske vi alligevel siger ja tak når vi kommer så vidt.
Det her skal ikke gå ubemærket forbi!

Da vi kom hjem skulle jeg videre til Lene, der har fået ny lejlighed, så jeg hjalp hende med at male stuen, og efter aftensmad at rykke møbler derind... Så jeg var den første af hendes gæster, der fik lov rent faktisk at sidde ved et bord.
Det var rigtig hyggeligt lige at se hende, og det er en superfin lejlighed hun har fået sig... Og det var dejligt lige at foretage sig noget andet end at ærgre sig over huset der næsten var sikret!

Og nu må jeg virkelig få læst lidt!

Michala