Har siddet og flyttet rund på grafiske elementer i en evighed nu. Det bliver ikke til noget. Kun fedteri.

Jeg elsker jo det jeg laveer, men det er som om, jeg slukkede helt ned af at være væk to dage.

Jeg var ved lægen imorges. Skulle tjekkes for bivirkninger af P-ring. Alt var fint. Jeg fortalte om min kvalme, og at jeg troede det var graviditet første gang, fordi det var der om morgenen. Hun sagde, 'hvis du har det allerede om morgenen, og det så forsvinder, så lyder det altså af stress'. Åhh, suk. Jeg kunne sagtens være sådan en, der ikke kan tåle så meget... fordi jeg altid har dårlig samvittighed, hvis ikke jeg er helt vildt sej.

Og idag har jeg været elendig...og så er jeg flov, og har uro i maven. Hvem fanden var det også, der fik opdraget mig til at være sådan et fucking dydsmønster.

Det er så tydeligt, når en produktion, der er sat til 3 dage, tager 5... og ikke bliver optimal. Men der er ikke så meget at gøre, når man arbejder kreativt... Man kan jo ikke trylle. Man må bare kigge lidt på noget andet, søge lidt imspiration, og så vende tilbage med fornyet kraft.

Nå, i aften skal jeg ud til min storesøster og hente kasser. Og så har min lillesøster spurgt, om ikke vi kan snakke om forleden aften, og jeg orker det ikke. Hun sagde, 'ok men så snakker jeg bare, og så kan du bare lytte'.... Åh for helvede, hvorfor kan hun ikke bare lade det ligge. Jeg ved jo, at der ligger anklager i det hun vil sige. Og jeg orker ikke at tage imod dem, når jeg har nok indenbords til at drukne hende i dem baglæns.