Vores Tiggyline-mis er vist død...
Hun har været væk hele ugen, og jeg har haft talt med en dame, der har fundet en kat, der ligner netop hende, men den er død. Den havde siddet oppe i hendes træ i haven og set sløj ud, og hvæset af hende, da hun nærmede sig. Hun havde så ringet til dyrenes beskyttelse, der havde sendt Falck ud efter den. Inden de nåede frem var katten død.
Den havde lidt fråde om munden, så noget kunne tyde på, at den har fået gift,
De sidste par dage er så gået med at ringe rundt til folk, og køre til Falckstationen i Farum, for at identificere den kat.
I går da jeg var derude, fik jeg at vide, at 1) de døde dyr blev ikke afleveret dér, og 2) hvis de alligevel gjorde blev de kørt til afbrænding. Men han ville undersøge sagen og ringe tilbage. Jeg hørte ikke mere igår...
Ringede til Dyrenes beskyttelse i dag, og fik oplyst et opgavenummer på den kat, og kontaktede så Falck igen, for at høre om de havde et eller andet i deres system. Mit bud er, at det har været en ualmindelig sløset Falckmand, der har været ude og hente hende, for de havde ganske vist noteret sig, at der havde været hentet en kat, men ikke dens farve, øremærke, køn eller noget... Hvad ligner det ?!??! De havde også lovet den dame, der havde fundet hende, at undersøge hvorvidt den mon havde fået gift, for hun var jo lidt bekymret for, om nogen mon havde givet den gift med vilje (der findes nogle syge kattehadere ude i verden), da hun selv har kat, og da hun havde en nabo, hvis kat også var død pludseligt i meget ung alder...
Nå, men den rare Falckdame, jeg fik fat i tog sig god tid til at tale med mig under min tudetur, og anbefalede mig, at køre til Farum igen, for så vidt hun kunne se, havde de ikke fået tømt deres beholdning af døde dyr i denne uge. Så det gjorde jeg (og tog min mor med). Kom til at tale med den samme mand igen, og pludselig viser det sig da også, at de havde en fryser fuld af dyr, han havde bare ikke forstået at jeg ville have den med hjem igår... Det kan jeg godt forstå, for det fik jeg aldrig sagt, da han jo havde sagt den hverken var kommet ind til dem og at hvis den var, så var den brændt... Men Helene (som jeg havde haft med i går) havde siddet bag ved mig og skreg ad ham at de ikke måtte brænde hendes kat - så måske han alligevel kunne have forstået, at vi gerne ville have hende i hel stand... (han var nu flink nok, men havde måske ikke lige den dér følsomhed, der ville være gavnlig overfor folk, der har mistet et elsket dyr).
Nåh, men det korte af det lange er, at jeg nu har en frossen kat til optøning ude på terrassen, og håber på at kunne se et øremærke når jeg kan folde hendes frosne sammenkrøllede ører ud.
Det dér med at undersøge dødsårsag gør de sig slet ikke i. Det kan jeg godt forstå, men det er bare underligt at den Falckmand, der har været ude at hente hende, lovede den dame, der fandt hende, at de ville undersøge hvorvidt det var gift, i stedet for bare at sige at de ikke gør den slags...

Selvom jeg selvfølgelig håber på at kunne få mit kat tilbage i live, håber jeg dog lidt, at det er hende der ligger derude. Jeg har svært ved at tro, at hun er i live endnu, hun plejer aldrig at være længere væk, end at hun kommer springende når vi kalder, og hvis hun er død, er det alligevel rart at vide det med sikkerhed, rart at kunne begrave hende og vide hvor hun ligger... Så er det kun sorgen der skal arbejdes med, og ikke et opslidende håb...
Det er væmmeligt det dér med ikke at ane hvad der er sket...

Helene er helt knust! Jeg kan huske dengang Josefine døde for snart fem år siden (Josefine var Tiggylines datter), da sagde Lucas, at det var lidt som om, at Josefine var hans kat, og Tiggyline var Helenes... Og han havde ret, Josefine sov altid hos Lucas, og Tiggyline sover altid hos Helene, selv når hun ikke er hjemme ligger hun i hendes seng.
Og den dér forbandede dårlige samvittighed over, at jeg de sidste knap to måneder har haft så travlt med eksaminer, at jeg dårligt har registreret hende... Hun har ligget og slanget sig ved siden af mig, men måtte lade sig nøje med et lille klap hist og her mellem læsningen :(
...Og jeg skældte hende ud, da hun gravede min græskarplante op, for at bruge græskarbedet som sit eget personlige toilet... Som om jeg ikke meget hellere lod hende grave alle mine græskarplanter op hvis bare hun kunne være her... Men det nytter ikke noget... Jeg ved jo godt, at hun har haft det godt, selvom hun ikke altid har haft vores udelte opmærksomhed... Og hun har været sådan en god kat, fulgt os i lidt over 9 år...
Og vi savner hende...
Og jeg er bare så megadårlig til at kontrollere mine følelser og mine tårekanaler... Og ville bare sådan ønske, at hun var kommet hjem til os i stedet for at kravle op i et træ hos en fremmed, da hun havde det dårligt... Men måske hun har haft det så skidt så pludseligt at selv det at komme hjem (de 100 meter der har været) har været en uoverstigelig barriere... Og hun har siddet dér, og haft det skidt, og ville hjem og ikke kunnet :(
Nej, jeg styrer det ikke godt, men det er bedre at være ked af det, end at være ligeglad...