Hold da op hvor bliver jeg klog i disse dage. Var igen i går på kursus. Om end denne gang mere opløftet end sidst. Det her kunne jeg da bruge til noget. Fik så mange titler på ungdomsbøger, som jeg bare MÅ læse. Er ikke så god til at have gang i flere bøger ad gangen, så nu skal Nordkraft bare læses igennem, så jeg kan komme i gang med de andre!

Har det rigtig godt for tiden (bortset fra jeg vist er ved blive syg. I går aftes svedte jeg som et svin – skruede ned for al varme, for to minutter senere at fryse som en gal, så jeg skyndte mig at fyre op for varmen igen… Sådan et show kørte jeg det meste af natten, så jeg er lidt bombet i dag)
Det er opgaveskrivningstid for de fleste af mine venner. De skriver bacheloropgave. Det har jeg ligesom været igennem, så de ringer tit og spørger mig til råds – og weekenden skal også bruges på at hjælpe en, og næste uge på at hjælpe en anden. Selvom jeg egentlig ikke rigtigt har tid til det, kan jeg godt lide at hjælpe på den måde. Kan godt lide, at de føler, jeg har så meget tjek på alting, at jeg er den, de spørger, når de skal have hjælp. Så føler jeg mig værdifuld!

Hvor er børn dog herlige. Gik rundt i dag og sang på gangen – det gør jeg tit. Har et flip for tiden med at synge ”jeg er for lækker, lækker, lækker osv.” Det er fuldstændig åndssvagt, men det sætter lidt kolorit på tilværelsen. Ved det nogle gange irriterer de andre lærere, men jeg kan ikke lade være. Og ungerne elsker det! I dag stod jeg næsten hele frikvarteret og sang med en flok 9. klasser. Fik slet ikke holdt pause, men vi havde det så sjovt, at tiden løb fra mig. Kunne godt mærke blikket fra nogle af de lidt ældre kolleger – ved de tænker ”skaber hun sig nu igen”- men jeg nyder det, og tror også på, at det er sådan noget, ungerne husker og tager med sig herfra som gode minder. Og det betyder sgu lige så meget, som om de kan regne 2. grads ligninger. Fuck alle pis’a undersøgelserne – vi har nogle fantastiske unge mennesker i den danske folkeskole. Og måske klarer vi os ikke så godt som i Finland mht. tests, men vi får livsglade mennesker ud i den anden ende, og det er det, det handler om! Så Ulla T – go home, eller bedre endnu, gå ud i den danske folkeskole og få lidt viden om, hvordan den egentlig fungerer. Tror sgu du vil blive lettere overrasket…
Nå, det var nu slet ikke meningen, at jeg skulle skrive noget om politik – det fløj ligesom ud af mig. Men det er også en stor del af min hverdag som lærer….Lærer - et job jeg elsker. Hvor er det fantastisk at være med at forme fremtidens borgere. Det er et job med et kæmpe ansvar, som jeg er meget bevidst om og kan blive lidt bange for til tider. Mine ord bærer så meget vægt hos de unge hoveder, meget mere end jeg egentlig kan sætte mig ind i. Kan nogle gange frygte, at jeg kommer til sige noget, som de opfatter anderledes end ment, og jeg dermed dræber en lille smule af deres sjæl. Og det er hårdt.
- Jeg giver så meget af mig selv. Jeg smider ikke min personlighed inden jeg går ind ad døren til et klasseværelse. Jeg er der med hele min sjæl, hele mit hjerte (og alle mine dårlige sider) og det er det, der gør det hårdt. Kritiseres vi, så er det personligt, for det er den eneste måde at være lærer på – man skal være sig selv, hele vejen igennem. Man giver så meget af sig selv. Men det er heldigvis det hele værd. For ungerne giver lige så meget igen. Det er fantastisk, hvor stor en tillid, de har til en. Hver gang de kommer og fortæller mig noget personligt, bliver jeg meget beæret. De stoler nok på mig til, at de vil fortælle mig det her. Det er igen et kæmpe ansvar, men også en tillidserklæring der vil noget. Man er en del af deres liv, de en del af mit, og vi holder af hinanden. Derfor er det fedt, at være lærer. Derfor er det også irriterende, at der sidder en inde på Christiansborg og vil tage netop det fantastisk ved at være lærer væk. Jeg skal til bare at gå ind og aflevere noget stof overfor helt sikker modtagelige elever (hrmpf) og så skal de bare lære noget, så de kan klare testene godt, så vi kan bryste os af at klare os godt i en sammenligning med andre lande. Hvor bliver det let – men hvor bliver det kedeligt....