Idg har jeg haft den mindst produktive dag, jeg kan huske længe... og det på en dag med kraftigt produktionskrav. Det bliver noget med at sidde i weekenden. Og det er min egen skyld... eller det er det ikke, for man er jo ikke dårlig til at hitte på med vilje, men engang imellem bliver det bare sådan. For lidt, og for lang tid.

Og det er hæsligt. Jeg reagerer så konstruktivt... bla. med at stresse, med at sige til mig selv at jeg er dårlig, med at miste koncentrationen yderligere. Sikke en ophøjet ro jeg har?!

Og så er det man skal glæde sig og huske på det gode.

At chefinden ikke bebrejder mig det, men spørger om jeg er ved at blive syg, og roser mig for en ældre opgave, der snart går i luften (så fin og dejlig en reaktion fra hendes side - kunne have givet hende et stort stort knus).
At mine kolleger klapper mig på hovedet og følger mig til toget
At projektleder hos kunden griner overbærende og siger, at jeg vist har en dårlig dag

Og det allerbedste ... at det nok slet ikke fortsætter til imorgen, og weekendarbejde slet ikke er så slemt endda, men faktisk kan være meget hyggeligt.

Det er længe siden jeg har haft en dag med så lavt et selvværd. Ved ikke hvad der gik af mig. Var ved at sige op flere gang i løbet af dagen, bare fordi jeg synes, jeg var så pinlig... pga. en fucking dag?! Jeg er aldrig syg, jeg gør mit bedste. Slap dog af frøken. Nå, men imorgen bliver nok bedre. Det håber jeg.