At se tilbage
Simone Krist...
10 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
10 år siden
Kærlighed til et andet me...
Shawn Cee (J...
9 år siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
12 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
9 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
9 år siden
Nye chili
Kenny Raun (...
11 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
10 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
5 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
8 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
12 år siden
Pigsen
Poul Brasch ...
11 år siden
Adhd pille som brille
reseptpennen
8 år siden
Molly og X
Enantiodrom
9 måneder, 1 dag siden
Ravnens Forsvarstale
Enantiodrom
8 måneder, 28 dage siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
10 år siden
Ha ha. Lykkelig siger du? fortæl? Hmm interessant og hvordan gjorde du igen? Nååh! Ja selvfølgelig! Logisk nok. Og meget nemmere! :D Sejt nok, tak for tippet du;)

Hej jeg har lige fået et tip af mig selv. vil du vide hvad det går ud på? Det handler om at være forelsket. Lykkelig og forelsket. Lige i aften Kunne det være meget mere perfekt. Hun var der, stemningen var der, og naturen selv synes at konspirere for at give mig en fuldstændig æstetisk oplevelse, fyldte med hede kys. Men som et prik over i´et var denne oplevelse jeg nu med et svagt forsøg prøve at fange på et stykke tekst:

JEg var lige stået af bussen og jeg gik bag den her pige. JEg møvede mig uden om hende og begyndte at løbe. Som altid er løb ikke særligt hårdt i starten. Jeg begyndte at pakke mine effekter ind i forsvarligt sikrede lommer så de ikke faldt ud af mine jakke, og jeg skiftede fortov. Pludselig var alting perfekt. Perfekt urørt sne lå til venstre for mig. Jeg beskuede den lange vej der var foran mig og ja, meget smukkere var dette hvide øjnbryn ved andet syn. Jeg så ned og lagde mærke til hvordan jeg nærmest svævede hen over jorden. Hvert afsæt var en berigende opløftning på humøret, og hver gang jeg satte min fod ned på den endnu urørte sne der lå strøet på min vej, var det som at tage en mødom og mærke spændingen, smerten og glæden ved at lade det ske. JEg mærkede vinden i ryggen der blidt puffede mig afsted og hviskede mig i øret, og der! Lige der velsignede vinden mig med det største. Puddersne, hvirvlet op af vinden fløj med mig. Fløj ved siden af mig. Jeg var det sne. Jeg var et med sneen omkring mig. Jeg var levende og kunne alt lige i de sekunder. Jeg var lykkelig:D Det var fantastisk.
Men som stoffer der langsomt nedbryder et menneske, blev jeg også revet ud af min eufori. Jeg kolapsede gispede efter vejret. Og vinden fløj mig ud af lungerne og tog så sin betaling for det sælsomme syn. Jeg så op mod himlen smilte, og vinden hviskede mig atter i øret. "Du skal i form for at prøve dette igen" jeg skal gøre hvad vinden har fortalt mig. Så snart sneen forsvinder, forsvinder min dårlige kondi også.
Dette lover jeg.
Jeg Jakob S. Arndal.
Jakob s. Arndal En konversation med elementerne.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget HAHA er publiceret 23/02-2005 22:59 af Jakob Arndal (Takana).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.