Hjemme igen efter en pragtfuld weekend hos Peter i sommerhuset..!
Jeg var alene det meste af dagen i går, fordi Peter havde travlt med hundeklubben. Først på dagen var der konkurrencer og i aftes klubfest/julefrokost. Jeg havde valgt ikke at tage med til denne fest - jeg er ikke god til fester, så jeg ville bare ha' været en klods om benene på Peter, og det ønskede jeg ikke - tværtimod vil jeg meget hellere gi' ham fri til at more sig, som han har lyst til. Jeg kunne så passende være chauffør i stedet og hente ham godt og sikkert hjem fra festen...
I dag besøgte vi Peters forældre, det er altid så hyggeligt, og jeg glædes hver eneste gang over, hvor godt jeg er blevet modtaget i hans familie. Vi fik en dejlig middag og eftermiddagskaffe med æblekage - så hold da op, hvor følte jeg mig forspist, da vi kørte derfra igen ..!
Togturen hjem fra det nordjyske er næsten altid en oplevelse på en eller anden måde. I dag kom jeg til at sidde ved siden af en meget søvnig dame - om hun var påvirket af medicin eller andet, ved jeg ikke, men i hvert fald havde hun det med at falde både ind over bordet og ind over mig, når hun tog sig en lille lur... Først syntes jeg, det var lidt ubehageligt, men så tænkte jeg, at hun jo var ganske fredelig, og jeg fik så, i et af hendes vågne øjeblikke, at vide hvor langt hun skulle med toget, så jeg kunne hjælpe hende med af komme af ved rette station.
På stationen i Vejle har jeg 20 minutters ventetid inden jeg kan komme videre med bus helt herhjem. Jeg plejer altid at gå ud til busserne og stå der og vente, fordi ventesalen er fyldt med så mange mennesker sådan en søndag aften, så det gjorde jeg også i aften... Derude blev jeg tiltalt af en lille dame, ja, jeg skal ikke stille diagnose, men hun var sikkert lettere evnesvag. Hun gav sig til at fortælle mig om hendes hverdag, som hun tilbragte på et værested, hvor der var dyr, hun var med til at passe, og hun fortalte mig om hendes gamle mor, der var senil. Vi fik en lang snak om katte, og jeg fortalte hende lidt om min lille Frida. Da hendes bus kom ind, gav hun mig hånden og sagde "kan du nu ha' det godt" og vi skiltes med et smil.
Tja - bare et par oplevelser på min hjemtur i dag - men hvor kan man dog få mange af dem, hvis man holder øjne og ører åbne og vil se, hvad er sker omkring een.
Jeg kunne ha' valgt at sætte mig et andet sted i toget, så jeg ikke blev "generet" af den sovende dame - og jeg kunne ha' valgt at være afvisende over for den snakkesalige dame på stationen, men hvor er jeg da glad for at jeg netop i aften valgte at være åben deltagende over for mine medmennesker - ellers var der nok ikke lige nogen, der havde sendt mig smil og ønsket om at ha' det godt, og måske har mine smil gjort bare en lille forskel for andre mennesker også.... , jeg har da lov at håbe på det..!
Det, du sender ud, får du igen - og sådan er det..!
Kærligst
Wildrose
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Det, du sender ud, får du igen er publiceret
23/11-2003 21:44 af
wildrose.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.