Kære dagbog.
Ak ja, jeg ved det.. Du undrer dig hvordan det går mig? Ja ja.. jeg ved det er længe siden. Det ligner nu alligevel ikke mig at vente en hel måned før jeg skriver igen.
Hvorfor? Tjah.. lidt af hvert. Har ligget syg, skolen og DDV'en tager tid og energi, forholdet har knirket (men er heldigvis tilbage på det rette spor).
Jeg lå som sagt syg.. Sidste uge.. med influenza. Ja, jeg er egentlig ikke rigtig rask endnu, det tager jo godt nok sin tid.
Min DDV, ja jeg kan lige så godt bekende det.. Det er gået lidt op og ned. Sidste uge gik det rimelig galt, da jeg var syg. Har ikke rigtig kunne spise noget, så jeg har levet af en masse jeg ikke måtte, som f.eks. færdiglavede supper, søde sager osv, McD en enkelt dag og Pizza en enkelt dag. Kæresten ville forkæle mig, hvilket var sødt.. Men egentlig ikke særlig lækker fornemmelse jeg havde bagefter. Maden var tung og.. ja.. man har det af bvadr til.
Men vægten sagde:
Mandag d. 18/8 - plus 400 gram (11,4 kg på 11 uger)
Mandag d. 25/8 - minus 1,5 kg (12,9 kg på 12 uger)
Mandag d. 1/9 - minus 1,6 kg (14,5 kg på 13 uger)
Mandag d. 8/9 - plus 700 gram (13,8 kg på 14 uger)
Men allerede nu kan jeg se der er bedringer på vej på vægten. Min erfaring siger siger mig, at har jeg skejet ud den ene uge, så sker der en del på vægten ugen efter. Og tirsdag gik vægten stadig op, men det var fordi den der omtalte pizza blev spist søndag og der går lidt tid før kroppen har optaget det hele.
Men lad os nu se på mandag.. Tror det bliver okay nok.
Ellers tager skolen en del tid, men har barte ikke energi lige for tiden. Håber det bliver bedre når influenzaen er helt ude af kroppen.
Lige for tiden tænker jeg meget over min far og især det faktum at jeg ville ønske jeg havde en NORMAL en af slagsen. Det kan jeg desværre ikke prale med.
Han har været så "sød" at forære hans nye steddatter, som han har kendt i noget der ligner et halvt års tid, en hest! Han snakker ellers SÅ meget om at han ikke har nogle penge.
Men give min lillebror eller mig noget.. NEJ NEJ..
Jeg aner ikke engang hvilken af mine såkaldte stedsøstre det er der har fået den omtalte hest.
Sidst vi var derovre (hvor jeg også fik min fødselsdagsgave, som da også kun var 2-3 mdr. forsinket - den sædvanlige pengelap) sagde han til mig; "kan du ikke lige fortælle xxx (den yngste af pigerne) hvor dejligt der er i Disneyland? Vi skal derned til næste år."
Øhhh.. hallooooooo.. Herovre du. Din datter du ved?! På 23 år, ik? Som du aldrig har været der specielt for.. Kun økonomisk indimellem når du synes det var belejrigt (lempe samvittigheden og brokken fra min mor)..
Jo, der er bestemt dejligt i Disneyland. Hyggeligt at de skal afsted.. Hav en god tur. Tænk endelig ikke på os.
Lyder jeg negativ? Jeg mener, jeg skal nok klare mig.. Vi skal nok klare os hernede.. Og et eller andet sted, så overlever min lillebror nok også. Men at han kan være så skide dum.
Jeg prøvede at stikke til ham. Kunne godt bruge en bærbar til skolen. Det er blevet indført med internet over det hele osv. Ganske praktisk og letter skolearbejdet en del. Men som jeg sagde til ham.. Ja, sådan er jo dyr.. Bla bla..
NADA respons.. None what so ever.
Nu er det så ikke så tit jeg snakker med ham. Han ringer sådan en gang om måneden, eller sjældnere.. Og jeg gider ikke ringe. Selvom min dårlige samvittighed plager mig. Men helt ærlig, han kommer aldrig når han lover det og når han endelig ringer, så snakker han kort tid om min vægt, min skole og hvad jeg vil når jeg får hue på. Sjældent andet.
Som min mor siger.. det eneste hun har fået ud af det ægteskab er to dejlige børn.. var det ikke for os, ville hun gerne have skruet tiden tilbage og omgjort det.
Lyder som om jeg hader min far. Men det gør jeg ikke. Var det bare så let, så kunne jeg måske finde ud af sige fra overfor ham.
Heldigvis har jeg min mor. Hun har det bare ikke så godt, fysisk.
Hun har været ude af arbejde i mange år, pga. så mange forskellige skavanker. Sidst fik hun stomi og bagefter den tilbagelagt. Det er hun bare ikke rigtigt kommet sig over endnu.
Hun har flere gange søgt kommunen om invalidepension, hvilket alle mener hun skal have - ja, altså.. pånær kommunen.
Så havde hun så fundet et vikarjob, som kunne blive fast hvis hun kunne holde til det.. Som rengøringshjælp. Jeg sagde til hende at hun ikke kunne holde til det, men hun ville prøve. Og chefen var villig til at give hende en chance på trods af hendes skavanker.. Det var jo fedt.
Men fandme om kommunen ikke satte en stopper for dette også. Det var hun for syg til.
Jamen HALLO!!! Ergo er hun for syg til at arbejde, men ikek syg nok til at få pension. Nå ja, DET giver mening. (Ironien er til at skære i).
Nå.. Det skulle egentlig have været en lille dagbog, men blev en lang.. fyldt med brok. Det hjælper bare at komme af med det indimellem.
Jeg vil smutte igen kære dagbog og evt. læsere, der kom så langt som hertil i min dagbog for idag.
Over and out.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.