Jeg sidder klar!

Begrænsningerne for at gå ud er væk! Ingen syg søn...ingen aftaler i morgen...mælk købt ind....ja faktisk er den helt ren indtil mandag formiddag kl 11.

Klokken 19 var aftalen. Større fest med en masse mennesker jeg ikke kender men det er ikke problemet. Med et par drinks eller fem kan jeg jo klare alt. Hvorfor sidder jeg så stadig her og hører musik alene? Jeg har gjort mig fin og det hele. Hverken for meget eller for lidt. En fin hvid buse og sort nederdel. Tilpas anonym og stadig pæn.

Arhh det er bullshit. Hvad er alternativet??? At blive her - alene - og gå i seng med en dyb dyb skuffelse over mig selv? Jeg har jo virkelig lyst til at tage afsted selvom jeg ved at det vil ende med grimme tømmermænd i morgen. Det er lige meget...jeg har jo tiden til at komme mig. Skal først være mor igen mandag eftermiddag. Altså! Det vil gøre så godt for mig at komme lidt ud...jeg vil blive så stolt over mig selv fordi jeg fulgte min lyst og ikke alle de skræmme-momenter jeg selv opfinder inden i min underlige hoved.

Puhhh...lørdag aften, klar, smuk, små-snaldret....hvad....HVAD er problemet? At jeg måske kunne komme til at hygge mig? Ja det ville også være frygteligt! At jeg gav mig selv lov til at hygge mig som...mig.

Jeg må se at stoppe med at være så slem mod mig selv. Det har stået på i årevis nu. Kære lille mig selv; hvorfor er du så streng? Hvad er du du gemmer på? Hvornår vil det være \"ok\" at leve som dig? Du er en fin fin mor...du gør det godt og det ved du...hvorfor så ikke få lov til at være \"dig\" lidt??? Giv dig selv lidt linie...lidt snor og giv efter for bare at \"ARHHHHH LEVE\"!!!

Klokken er snart 20. hvad er planen? Måske at vente en times tid mere i en forhåbning om at de andre gæster så vil være halvfulde så de ikke rigtig bemærker dig? Så du dermed kan snige dig ind og finde tunen og slappe af? Det er din veninde gennem nu 24 år! Hun vil så gerne se dig...

Eller vil hun? Mærker hun også mit aparte \"jeg\" og måske føler at jeg alligevel ikke vil passe ind???

Good GOD hvor jeg piller alting fra hinanden. Hvor er jeg træt af mig selv.

Det her er vejen frem. Jeg har i mange år bare levet med alle disse...\"nøkker\" overfor omverdenen. Nu har min terapi efterhånden gjort mig opmærksom på at det ikke er godt, sundt, okay...eller i det hele taget acceptabelt at jeg skal kæmpe alle de syge indre kampe hver gang jeg bevæger mig ud i verdenen. Jo, jeg er klar til at tage kampen men det er sgu hårdt at blive opmærksom på sine egne begrænsninger og tilmed opdage at de ikke er...\"normale\". Så jeg kæmper min kamp og jeg ved vel mod.

Modet glipper bare lige nu og jeg ville give min højre BALLE for at have en ven ved min side lige nu som kunne hjælpe mig afsted. At komme fra \"A til B\" er tilsyneladende mit store problem!! Hvilken bus? Hvor mange skift? HVad med en taxa? Hvad hvis chaufføren så vil snakke?...også kører den!


Jeg trækker vejret. Lytter til salige Jacksons \"Man In The Mirror\" og gør en forskel for mig selv!