Ja, så vil jeg lige prøve om jeg kan få næste afsnit af bryllupsromanen skrevet....
Det har været en travl uge her, så øjnene har været små, når tiden endelig har været til skriverierne.
Jeg har bl.a. været på en lang tur for at besøge en kær veninde, der er syg lige nu. Det var så godt at se hende, så godt at holde hendes hånd, så godt at snakke med hende og både gi' og få knus. Jeg be'r til at vi må få mulighed for at se hinanden igen, det vil betyde så meget for os begge.. Jeg fik også mulighed for at møde en anden dejlig ven ved samme lejlighed, og også det blev en uforglemmelig oplevelse.

Jeg sluttede vist min bryllupsroman med at fortælle, hvor dejlige min datter var, som hun stod der iført den smukke brudekjole, klar til at tage i kirken
I kirkens våbenhus stod Peters mor og jeg og tog imod gæsterne efterhånden som de ankom, sagde velkommen og gav alle en lille folder med sange og oplysninger om, hvordan den forestående vielse skulle foregå.
Det var en meget speciel og utrolig smuk og glad oplevelse. Annie og Peter's venner stod for de forskellige oplæsninger i kirken, også selve bryllupsprædikenen, og derfor blev det hele jo også så personligt. Præstens arbejde bestod næsten kun i selve vielsesritualet. De havde deres eget lille orkester til at spille til de glade sange, der blev sunget undervejs. Selvfølgelig måtte jeg da knibe et par tårer undervejs, men så var det heller ikke værre - hele stemningen var så god og så glad, at det mere var smilet der fandt vejen frem. Jeg sad og betragtede de to unge og deres øjene, deres blikke og smil til hinanden - det var så fantastisk at se, hvor de strålede omkap. Jeg har nu aldrig været i tvivl om, at de to skulle ha' hinanden - men oplevelsen i kirken kunne kun bekræfte det til det yderste.
Efter veloverstået vielse var der jo almindelig lykønskninger uden for kirken, fotografering m.m. - så det var som det skulle være. Min mand og jeg kørte hurtigt hjem efter eftermiddagskaffen, som vi selv skulle medbringe i den Geografiske have, sammen med lidt småkager o.l.. Det gav anledning til lige at puste ud for et øjeblik, lægge lidt nyt makeup m.m.*S*
Nu er haven i Kolding jo et rent paradis med mange hyggelige steder, og vi udvalgte os krydderurtehaven til samlingspunkt for gæsterne om kaffen - og det gjorde lykke. Alle hyggede sig med en kop og en kage i hånden, vandrede rundt i det dejlige vejr, småsnakkede, så ja også den del af dagen var som den skulle være - alt imens brudeparret blev ført rundt i hele haven af min ene tvillingepige, der legede bryllupsfotograf og prøvede at indfange øjeblikke på bedste vis. På den måde gik et par hyggelige timer indtil middagen var klar til servering.

Selve middagen og resten af aftenen må gemmes til næste afsnit af denne fortløbende roman, men det er også vældigt hyggeligt for mig at tænke tilbage og nedskrive tanker om det hele nu bagefter, så selv er jeg slet ikke ked af at dt trækker lidt ud - så jeg håber at mine læsere her holder til det!
Kærligst
Wildrose