Sidder og stirrer tomt ned på tastaturet, ved ikke hvad jeg skal skrive.
I de sidste par har jeg været urolig og ængstelig.
Tager mig til hovedet... har virkelig bare lyst til at afreagere.
Træt af at mit humør er sådan her, tror snart jeg har brugt en hel pakke tudekiks..
Alt er bare forvirrende lige nu... lidt trist når man tænker efter.
Mine tanker drejer sig sig kun om mad og træning... lysten til at flå en pakke mad op, tilberede det og kaste det ned i halsen uden at smage på det.
Men prøver virkelig på at holde mine ædeflip inde, når det så endelig lykkedes så er jeg energiforladt, frusteret og ekstremt sulten.

Har meldt mig ind i et fitness center, nu må vi jo så se hvordan det kommer til at gå
Trænede 45 min i tirsdags sammen med min dejlige veninde og hendes kæreste, fik virkelig prøvet mine kræfter af.
15 på løbebånd, 15 min på stepmaskine og 15 min på crossroaderen..
Senere skal vi så dyrke pilates i en time om torsdagen.
Har en forudsætning om at det nok skal blive sjovt.
Det var virkelig dejligt at komme igang med at træne igen... kan virkelig godt mærke på mig selv at det giver mig en indre ro bagefter.

Selvom jeg har været oppe siden kl 05.00 i morges så kunne jeg godt finde på at lave mogle mavebøjninger på vores mavebænk, men når jeg tænker nærmere efter så er det nok ikke det smarteste at bruge sin sidste energi på. Jeg kunne meget vel riskere at jeg ikke kommer op til tiden imorgen.


Tilbage til det med maden...
Når claus er hjemme på weekend går det galt... pludselig har jeg det godt og spiser som aldrig før, Jeg tænker ikke over kalorier, kulhydrater eller fedtprocent.
Jeg spiser bare.... og hvis der så opstår et problem, ja så fortryder jeg at jeg har spist og hader mig selv for at jeg ikke kan kontrollere mine spisevaner.
Har virkelig følelsen af et tomrum, som jeg prøver på at dække med madvarer når claus er hjemme.
Er udmærket godt klar over at det ikke er normalt og prøver også på at erstatte mine dårlige spisevaner med noget træning eller dagbog.
Drikker virkelig meget vand når jeg får lyst til noget usundt og gnasker mig igennem 3 pakker V6 tyggegummi om ugen.

Min søde veninde fortæller mig hele tiden hvor godt og hvor dejlig jeg ser ud, men allligevel så rammer det ikke så hårdt som det burde.
Det burde sætte sig fast, så jeg kunne tro på det, men det vil det bare ikke
Alt det som hun har gjort for mig i en måned, det ville tage mig 1½ år at gøre for mig selv.
Hun trækker min selvtillid op, hun støtter mig og fortæller mig hele tiden hvor dejlig og sød jeg er.
Og jeg gør alt hvad jeg kan for at fortælle hende det samme.

Anyway de sidste nyheder er at jeg mødte en gammel kammerat og hun vidste mig sit lille vidunder.. en lille nyfødt baby.
Hun forklarede mig så at man ikke havde tid til at sørge for sit eget udsende når man havde sådan en lille en.
Det vidste jeg jo godt og kom en med meget lallet kommentar om at min søster også var gravid.
Forvirrende? jo tak.. aner virkelig ikke hvorfor jeg smed den kommentar af, på det tidspunkt midt i samtalen om makeup og baby.
Hun er 21 ligesom mig, tilbage sidder jeg nok som den eneste i min vennekreds uden et barn.
Føler mig virkelig udenfor og meget meget lille. De er jo på et helt andet plan og de kan ikke føre en normal samtale, for alt drejer sig kun om deres børn.
Alle bliver sådan når de får børn, og det er også en helt naturlig del,jeg sidder bare tilbage med en følelse af at være udenfor samtalen.
Jeg kan jo kun henvise til min søsters graviditet.
Jeg ved at jeg er parat til at blive mor.. men tiden og pengene er der bare ikke...
Og jeg vil helst give mit barn en god opvækst med masser af tryghed, kærlighed og et par gode forældre.
Så jeg må udholde indtil jeg bliver 25, men kan kun sige at jeg ser frem til min graviditet og til den dag når jeg kan sidde med mit yndige barn i armene.

Ellers så er de sidste nyheder at Claus aldrig er hjemme og jeg har fået en splinterny Samsung SGH- E730.
Den er jeg virkelig glad for...
Ellers så er der ikke så mange andre nyheder..
Jeg tror bare at jeg lige nu kun fokuserer på at komme igennem oktober måned

Please.......... Wake Me Up Then Oktober Ends