jeg har en datter på 17 år som har det der heder en sjete sans.
Det er lidt skræmmene for hende, men efter hånden har hun lært at tackle det.
her er nogen historier som kan virke skræmmene, men jeg syndes nu at i skal have dem i vide.
1. Min datter opdaget sin sjete sans som 14 årig, hun have som så mange andre unge piger sin første kæreste der, som boede på en meget gammel gård hans forældre have lejet.
Min datter skulle sove der, og de to unge var dog også gået til ro.
Hen på natten vågnede min datter og var meget urolig i kroppen, hun vente sig i sengen og fik set for fod enden af sengen, sad der en ung pige på min datters alder og kikkede vredt på min datter, pigen sagde ikke noget men min Datter så at pigen var meget for revet på begge hendes kinder, og hendes blik var koldt i værelset hvor min datter lå var der også koldt.
af bar forskrækkelse vækkede hun sin kæreste der beroliget hende med at han godt vidste det med pigen han have også set hende.
2. på et tidspunkt gik min datter sammen med nogen venner, og aftenen var faldet på, og ude i en gammel lade i et vindue fik min datter set en uhyggelig mand med en meget stor sort hat på han kikkede ondt på hende og min datter løb væk der fra, men hendes venner have ikke set vedkommende i vinduet men løb dog efter min datter som med bestemthed ikke ville gå samme vej tilbage.
3.Jeg har også selv oplevet det med hende .
Jeg have på det tidspunkt bil og vi kørte afsted igennem en lille skov, hun have sin på det tidspunkt venninde med som har samme evner som min Datter, mens vi køre ser jeg tilfældigvis på min datter at hun blev fjern i blikket og fik set op i bakspejlet at det gjorde hendes venninde også, og pludselig udbryder pigerne samtidig at ...der går en lille pige ... jeg bremser ned men kan ikke se nogen lille pige, min datter fortæller mig hvad pigen have på og at hun forsvandt ind i skoven, og hendes venninde siger det samme, jeg undre mig da det hele var skov og der var ikke bebyggelse i miles omkreds, og hvor skulle pigen dog komme fra min datter sagde hun have en skoletaske på ryggen, og jeg ved med bestemthed der ingen skole er der overhovedet.
så der oplevede jeg det med hende selv
4. på vores sommerferie i år var hun der igen.
vi boede i et dejligt sommerhus lige ud til vandet.
En aften da vi alle var gået i seng råber min datter til mig om jeg ikke skulle i seng, jeg måtte fortælle hende at vi alle var gået i seng, nej råber hun for en af jer går inde i stuen, jeg råber nej og at hun nu måtte lægge sig til at sove, men det kunne hun ikke så længe vi løb rundt inde i stuen, jeg måtte fortælle hende at hun drømte men hun svarede nej, og holdte stædig på der var nogen der gik rundt inde i den stue til sidst fik jeg hende overbevist og roen faldt på hende igen og hun faldt i søvn,
igen oplevede jeg det med hende det er tæmmelig skræmmene ind imellem.
5. det eneste jeg har oplevet var min angst der spillede mig et puds.
Mine forælder boede jo på en stor gamel gård, jeg have altid været bange for at gå ind i min fars lade, når det var mørkt men som ung have jeg en knallert jeg kørte rundt på, og den skulle ind i laden hver aften.
en aften da jeg kørte hjem fra en venninde gik lyset ud på min kanllert og jeg måtte køre hjem på den i mørke hvad jeg godt vidste var farligt, da bilisterne ikke kunne se mig.
angsten for at en bil ville ramme mig var enorm stor, og da jeg kørte igennem port åbningen, hvor jeg boede var jeg lettet over at det gik godt, men min knallert skulle ind i den mørke lade, og jeg skulle ind i mørket og famle efter lys kontakten.
På vej ind i laden hørte jeg en bil køre med enorm stor fart ude på vejen og der lød et stort brag og det føg med glasskår og hvad der til høre, min mor stod i dør åbningen inde i vores gang og jeg spurgte om hun hørte det, min mor så helt forkert ud og sagde at jeg var et være sluder hovede og måtte se at komme i seng jeg sagde nej og kaldte på min hund som hed jeppe som gik med mig ud til vejen, men der var ikke noget at se, men en tåge lidt ude i det fjerne det var alt hvad jeg så, så ja det var min angst der var så stor at den spillet mig et puds, jeg spurgte naboer dagen efter de rystede bare på hovedet af mig men at en angst kan være så volsom at den for en til at høre noget som ikke er der det er egentlig fantastisk.
det sidste jeg nu har fået af høre er at min far stadig går på gården, vi boede på og min far døde i 1999, nogen mente det var min farfar men det tror jeg ikke, for da min farfar døde have han sagt at nu ville han være sammen med min farmor, men da min far døde er jeg sikker på, at det var en ting min far ikke var klar til, så jeg tror nu det er ham der går der og bestemt ikke min farfar, vi vidste alle sammen at min far skulle bæres fra gården, hvad han også blev men han døde i ambulancen på vej til sygehuset, så ja vis der er nogen der går på den gamle gård, så er det min far.
Jeg selv har faktisk oplevet noget andet som også var skræmmene.
Jeg gik på det tidspunkt og ventede min søn.
Samtidig var der en anden dame jeg kendte som også gik og ventede sig, damen jeg kendte have ikke begreb om at passe et lille barn, hun have en datter som for det meste gik for lud og koldt vand, og have desvære vil jeg sige valgt at få en mere.
Damen som jeg kendte frem provokereret sin egen fødsel, så den lille pige hun fik blev født over 2 mdr for tideligt,
mor og barn måtte blive på hospitalet hvor hun fik den hjælp hun have behov for, men da hun kom hjem med pigen var det nøjagtigt det samme som hendes store datter, ...at være et lille barn for lud og koldt vand.
jeg selv kom hos dem og så hver gang en lille pige overladt til sig selv, og jeg blev vred og prøvede at sige noget til den mor, der var ikke nogen der greb ind og det iritereret mig.
Det endte med det som jeg frygtede pigen døde i en alder af knapt 6 mdr.
min søn var på samme alder, og da pigen blev begravet fik jeg et aktivitets center som det heder af hendes mor som hendes lille pige have leget med, jeg tænkte ikke lige over den sørglige historie med hendes pige, da jeg tog imod den.
Men en dag da jeg havet ammet min lille søn og jeg have fået ham godt tilpas satte jeg ham i sin skrå stol med det aktivitet center, og pludselig kunne min lille dreng ikke trække vejret og jeg greb fat i ham og fik gang i ham igen min søns far var der på det tidspunkt, og spurgte mig om ikke det aktivitets center var fra den lille piges mor jeg for op greb fat i det og ud røg det med fuld musik, senere samme aften da jeg sad med min dreng blev han ved med at fokucerere på et hjørne i min stue lige meget hvordan jeg ind vente ham, så han mod det hjørne endelig stoppede han med det og jeg sad og kikkede ned på min lille smilene dreng, da jeg pludselig hørte en eller anden hoste, det var ikke mig det var ikke min søns far det var ikke min søn ergo må det være den lille pige som på en eller anden måde var til stede i samme stue, uden vi kunne se hende men det kunne min dreng min dreng fik og for stadig meget kærlighed, men det gjorde den lille pige ikke derfor valgte de højer magter nok at tage hende til sig, og jeg ved at vis der er et paradis så er pigen der nu for efter de episoder oplevede jeg ikke mere.
inge
En lille hisrorie mere men, det er en historie min farfar engang fortalte mig.
Min Farfar har også været landmand, men har også været ansat på en ældre gård.
På gården gjorde det det meget i heste, og heste har også altid været min fars store lidenskab,Men pudsigt nok har han aldrig haft heste, mens vi var børn min farfar var også glad for de dyr.
På gården han have arbejde, have de en meget gamel hest, som have tjent sine værnepligt, men det var så god en hest at den skulle leve lige så længe den nu kunne, så den gik på pension.
den fik nogen gode år men som alt levende gik den hen og døde af alderdom, men mens den levede kunne den selv lukke sig ud af sin stald bås hvad var dens helt egen egenskab.
og da den var død ville bonden ikke have andre heste der ind så han lukket bås døren engang for alle,
men hver morgen bonden gik der ud stod båsdøren åben han lukket den gang på gang mens han skældte de ansatte ud og sagde at den boks var lukket ned, de ansatte var forviret da de på ingen måde have været i nærheden af båsen bonden troede dem ikke, men satte bræder for båsens dør, så det ikke var muligt at åbne den, men den næste morgen da bonden kom der ud, stod bås døren vidt åben igen og da det gentog sig gang på gang, gik det op for bonden at det ikke var de ansatte, men den gamle hest der ikke helt ville forlade denne verden, og sin trygge bås
og vis ellers den gård ligger her i landet endnu så gør bås lågen sikkert nok stadig det samme.
jeg har endnu en historie under det her indlæg.
Min søns far fortalte mig den engang.
Da han var ynger og boede sammen med sin drenges mor (min søn har 3 halv brødre han ikke kender).
At de var ude at se på et gammelt hus som de overvejede at købe .
huset var meget gammelt og det trængte til en masse forbedringer, men de måtte lige se huset afligevel de gik lidt rundt hver for sig da min søns far pludselig følte at der var nogen der kikkede på ham.
Han vente sig om og i en døråbning til den stue han befandt sig i, stod der en gammel dame hendes klæder var gameldags og hendes frisure også, hun sagde ikke noget men bare smilet venligt til ham, han turde dårlig trække vejret, men efter kort tid forsvandt hun for øjene af ham og han skyndte sig ud af stuen og fortalte sin pige det på det tidspunkt, og de besluttede at glemme alt om det huskøb, han fandt aldrig ud af hvem damen var eller hvorfor hun stadig var i huset, det var lige som om det var lige meget.
inge
Jeg have en underlig drøm på et tidspunkt, det var omkring det tidspunkt min søns rigtige far døde jeg tror det er ved at være et par år siden nu.
Jeg drømte at min søns far stod sammen med mig i min forældres mellemgang hjemme på gården, han lignede sig selv men have hestehale og en del længer hår ind jeg kunne huske han have, han have coyboy bukser på og en skjorte jeg ikke helt kan huske, jeg spurgte hvad han gjorde her han svarede at han lige var kommet forbi før han rejste videre.
Det der var underligt ved drømmen var at vi var i mit barndoms hjem og begge mine forældre er døde.
men 14 dage efter modtog jeg brevet at han var død så på en eller anden måde kom han og sagde farvel til os selv om jeg ikke har haft kontakt til ham i over 10 år.
inge
Ja der er mere imellem himmel og jord ind vi aner, men at min datter skulle få den sjete sans var der nok ikke nogen af os der forventet, og der er ikke nogen der kan fortælle mig hvor hun har den fra ud over at min mormor var synsk, om de to så kan have en sammenhæng, det for jeg som nok aldrig i vide.
inge
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Min datters historier/og mine er publiceret
14/09-2006 20:14 af
ingelnielsen.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.