Jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal skive, men jeg er raskløs... Det er bare som om at der ikke rigtigt er noget at lave. Det er weekend og jeg er 16år, burde jeg ikke have den bedste tid i mit liv? Jeg har ikke lyst til at se mine venner lige for tiden. Jeg finder undskyldninger for at slippe. De vil så gerne se mig, men jeg kan ikke lige holde til det. Ved ikke hvorfor jeg har det sådan. Det er bare kommet her efter nytår. Det går vel over igen... Men jeg vil bare hellere være lidt alene og ellers sammen med mine "nye" venner på hh... Dem hjemme fra ved for meget om mig. Det gør de ikke på hh. Der er jeg bare Stella. Hjemme er jeg Stella, der har en fortid og det kan de så lide mig for- på godt og ondt. For tiden er det bare lige for hårdt at snakke om. På hh kender de heller ikke til DL og min forelskelse. Det gør de hjemme. De kender ham og ser ham hver dag.
Jeg skrev til ham i nat. Vågnede lidt i 6 og tænkte at jeg kunne jo ikke dø af at prøve. Så jeg skrev..Samme stil som ham: "Godnat..Sov skønt" Han skrev ikke tilbage. Hvis han ikke skriver en gang i aften/nat, har jeg nok mistet ham. Håber det ikke, håber så inderligt at han skiver. Ellers vil jeg kæmpe for ham... Jeg har kun et problem: At jeg ikke vil møde ham. Et stort problem..Jeg har ikke lyst til at tage på date. Jeg vil møde ham til en fest... Og så tage det derfra. Jeg er vel bange for at der opstår pinlig tavshed, at vi ikke har noget at snakke om... jeg vil gerne være sammen med ham, men jeg vil gerne sprige første del over. Delen hvor jeg er genert og nervøs for at jeg træder forkert. Jeg vil gerne direkte derhen hvor jeg kender ham og han kender mig... Men det kan man vist ikke...
Jeg håber at han skriver...