En lille dagbog skrevet med min klo. Jeg kan ikke komme i gang – vil meget hellere bare sidde her ved computeren og skrive. Hvem opfinder en computer, hvor man kan sidde og styre husets gang med støvsugning, vasketøj, opvask og så videre. Jeg må nok bare tage mig sammen, slukke for skidtet og komme i gang med hængepartierne, der hænger mig over hovedet. Jeg har svært ved at komme over sidste uges strenge program. Programmet ville jeg for intet have undværet og nu må jeg bare prøve at samle kræfter igen.

Jeg er blevet færdig med pakkekalender til Anne. Hun skal have den med op på skolen på søndag, så den kan stå klar til 1. december. De fleste af de små gaver er pakket ind i brunt indpakningspapir med rød bast som sløjfe. For at bryde farven i kurven, hvori alle pakker ligger, er enkelte pakket i julepapir med sølvfarvet gavebånd og naturfarvet bast og andre er pakket i grønt blomsterpapir og cellofan også med bånd og bast. Ej for søren – sådan kurv ville jeg gerne have og jeg er sikker på, at min datter bliver glad for den. Det har været sjovt at lave den – at pakke hver enkel gave ind med en strejf af kærlighed, omsorg og ømhed.

Jeg er blevet øm og stiv i mine nakkemuskler. Det gør ondt, når jeg bøjer nakken og det giver en ubehagelig spænding i musklerne. Jeg har været til demonstration i Aleo Vera produkter, hvor jeg blev masseret med varmecreme – udvundet af Aleo Vera planten – og det gjorde underværker. Jeg bestilte sådan creme og nu må jeg bare vente på at få den en gang i næste uge. Der var andre produkter, som jeg også gerne ville have. Jeg bliver dog nødt til at kigge på pengepungen og prioritere julegaverne højere end ting til mig selv – så må jeg forkæle mig selv en gang, når der ikke er så mange andre udgifter.

Sy-genet er i behold og godt for det, for jeg ønsker brændende at blive færdig med min nederdel, så jeg kan få den på til julefrokost på fredag. Jeg købte jo stoffet med det mål for øje at få den på dertil. I eftermiddag hedder det altså operation sytøj. Så bare jeg når det andet, som jeg også vil. Nåh pyt – en middagshvil vil jeg ihvertfald have. Den står vist øverst på min valgliste.

Jeg holder utroligt meget af min ”Livgnisterbog”. og jeg har fundet nogle kloge ord, som jeg vil tænke over i dag.
”Når nogen forsøger at nedgøre dig, kan det skyldes at de gør det ud fra et mønster af desperation og fejlagtig tror, at de får det bedre med sig selv. Måske du selv reagerer ud fra et mønster, hvor du uden videre godtager det, de siger. Måske de ikke ændrer deres mønster, men du kan ændre på dine reaktioner.”
Det er så rigtigt sagt, for vi er vel tilbøjelige til at tro, at andre har mere ret end os selv. Det er i hvert fald sådan jeg en gang troede - og vel stadig indimellem tror og sådan at jeg oplevede mine medmennesker. Det at nedgøre er en negativ forsvarsmekanisme – at forsvare sig selv og ganske enkelt komme til at tro, at det hjælper en selv. En god ting at have med i rygsækken – det bliver nemmere at håndtere spydigheder og der kan måske findes en forklaring på situationen.
Lommefilosofi fra mig – jeg vil tænke mere over det.

Så er min Penne-kvota opbrugt for denne gang. Jeg vil videre med min dag og jeg vil ønske jer alle en god onsdag.

Hygehejsa fra konen i marsken Nellemor.