Jeg rejste d. 6. maj og kom hjem 14 maj aften.
Første gang i Rom. Det bliver ikke sidste.
Det er en frygtelig larmende by. Italienerne taler meget og højt. De skal også overdøve en billarm af dimensioner og ambulancerne har den mest forfærdelige udrykning. Og der er så meget bilos, at det ofte fører til vejrtræknings problemer.
Når det så er sagt, så byder denne by på alt, ihvertfald for en kreativ sjæl som mig.
Flotte smukke arkitektoniske bygninger, Kirker og kunst i overmål, spændende små kunst-antik-retro- genbrug butikker og masser af små håndværkere i de små gader, der laver alt, reparationer af smukke gamle døre, møbler,tapetserere, kunstmalere osv. Jeg kunne slå mig ned i den by og blive lykkelig for lidt. Det der slår mig, at vi afliver alt i Danmark. Der er næsten intet tilbage af godt traditionelt håndværk. Vi er blevet meget fattige på det område. Ligesom kærligheden til byen, det historiske, funktion og kulturel velværen er understimuleret. Jeg er vild med København...men vi kunne så meget mere, hvis man ville og man lærte at passe på sin by. Og det fede med Rom. Ingen grimme 7-eleven og McDonald skilte. Byen skal bevare sit smukke særpræg, ikke over males med grim plastik skiltning.
Derudover var der sol for alle pengene. Jeg har gået i korte bukser og fået farve.
Til gengæld så blev jeg hurtig træt af deres hvide brød, pasta og alt for små retter. Jeg blev oppustet og hurtig sulten...det er klart at italienerne spiser tit og ofte og bliver tykke.
Så den første handlingvar da jeg kom hjem....et stykke rugbrød for at bringe orden i maven.
Fantastisk ferie. Jeg er fyldt og mæt af indtryk.