Tiden er fløjet afsted , jul ,nytår januar med regen og rusk , men nu er det febuar og vinteren har indtaget min verden , snen har lagt sin smukke klæder frem og dækkede den triste mørke jord , fyldt nætterne med dette smukke lys som kun sne kan give , og kulden , napper i naæsen når jeg vandre ud i natten, og kikker på himlens stjerner , og fundere over de ting der sker i mit liv .
Jeg fik sagt farvel til det gamle år med alt hvad det indeholdte , og føler mit hjerte lettet og føler mig fyldt med mod og lyst til livet , mærker at smil fylder min dag at glæden gør de korte dage lange .
Usikkerheden om min nye kærlighed fandt ro og jeg mistede ham , men uden knust hjerte og uden tåre , men med en stille akcept , og en trøstene hånd på hans kind , med et sidste varmt knus vente jeg ham ryggen , og slap ham .
Den visne kærlighed , der havde fyldt min stue så længe og havde gjort ondt så længe blev en inderlig kamp , hvor jeg tabte mig selv , og blev det jeg aldrig havde villet være , men jeg måtte erkende ,at se ham synke i knæ , se hans tåre og se hans smerte gjorde mig så uendlig godt!I alt dette måtte jeg se at også jeg havde mine demoner at kæmpe med "hævnen", men det var en nødvendighed , hvor lidt jeg end vil indrømme det , men mit hjerte skød op at det "kolde ,sorte smereten hav".....og med et befriene gisp indåndet den ny spæde luft der var så livs givene.Mit hjerte fik atter vinger og lettede mod himlen og mod nye horisonter hvor det med håb smukke tanker og glæde atter vil søge den der vil tage imod og give inderlig kærlighed , Som jeg er så sikker på findes der ude .
En nat , der var fyldt med latter og glæde smukke mennesker som for en stund , glemte den virklig verden , gik jeg gennem byens gader i løftet stemning , faldt ind et sted og lod mig indfange i dansen latteren og glæden .
Midt mellem hundrede af glade mennesker fangede mine øjne hans , mørke,smukke og varme , beundrede dem , mærkede at hans smil , varmede mig og genertheden kom over mig som aldrig før. udvækslede ord,smil og flygtige berøring af hans arm og jeg dansede vider ud i natten , dog med ham printet ind i min sjæl .
Da natten gik på hæld, og jeg fandt hvile , og lod den fredfyldt søven bære mig ind i drømmenes univers, kom hans smil , hans varme øjne mig i møde .
"Han stod der på den anden side af en rude så på mig med hans smil og øjnen der gjorde noget ved mit hjerte , jeg rakte hånden ud for at føle hans ansigts træk , men kunne ikke nå ham , sammen gik vi på vær side af ruden i en søgen efter en åbning..vi nåde et vindu , hvor vores hænder mødtes og kys blev delt"
Min engel kom atter en gang til mig denne tidlige morgen stund med lyste i hånden , og gav mig varme og håb igen viste mig , at jeg skulle tænde et lys for håbet og troen på kærligheden .
En lille klokke lyd , vækkede mig , lå længe for at fastholde min drøm , men langsom sev den ud af min hoved og krop og en smule tristhed fyldte mig.
Jeg forstod at det var min mobil telefon der havde vækket mig af min smukke drøm , og et kort sekundt ærgede jeg mig at den havde ligget på mit nat bord , men tog den og så en tekst besked lå til mig , en besked fra ham , mit hjerte slog smut og atter en gang blev jeg fyldt med glæden og varmen fra min drøm .
Mange små beskeder er siden blevet udvækslet , mange varme kys er blevet givet , og mange fagentag, og varme knus er blevet delt . men ingen ord sat på det som sker i mit hjerte , frygter at bliver de sagt , forsvinder denne glæde og varme jeg føler i hjertet.
Men om ikke længe rejser han bort , for at beskytte mennesker i et andet land , Jeg frygter ikke for hans liv ..for min engel har vist mig ,ham nå langt i livet , men for hvor jeg er i det , og han er i mit ....jeg ønsker bare at lukke øjnen og leve i nuet tage mod den uendlig varme følse jeg har hos mig lige nu , ikke tænke på dagen i morgen , men bare nyde føle og glædes nu .
stille stunder får tankerne til at flyve og fornuften gør sit indtog , og en stemme hvisker til mig at mit hjerte er i farer atter en gang.
Jeg håber en engel vil gribe ind , udsætte hans afrejse , og give os muligheden for at se hvad dette kan bringe ....og mit hjerte hammer vildt i mit bryst af frygt for at den engel ikke dukker op og jeg lukker øjnen mærker hvordan paniken og tristheden ..breder sig dybt i mig .
Med tvang åbner jeg mine øjne op skubber med usiglig kraft de følelser væk vil ikke se det eller mærke det vil bare mæeke det han gør ved mig det han tænder i mig , føle glæden og varmen .
I aften skal jeg se ham , jeg danser rundt på en sky ...ja ja jubler mit hjerte ..ja jeg vil leve i nuet jeg vil leve på kanten , med den risiko for at falde og atter en gang at skulle miste . En vis person har en gang sagt " hvad betyder alverdens menneskeres tanker og handlinger , for et øjebliks kærlighed!!!"
Er livet ikke for kort til at bekymmer sig om fremtiden når nuet bringer så meget godt og varmt , skal man forsage det , med tvivel og et måske , måske ikke ?
RosenQ
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Er livet ikke for kort ? er publiceret
16/02-2005 12:22 af
RosenQ.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.