40 Timer til absolut fri afbenyttelse.


Valget. Ja, hvad skal jeg sige? Hvad KAN jeg sige? Shoot! Bummer! Pokkers! Nej…
Med de inderste barne-følelser, havde jeg lyst til at snuppe Socialdemokraterne, Enhedslisten…SF…oh what the hell, selv Lykketoft ind i mine arme, dem alle og nusse dem som var de var den blødeste lille kaninunge hvis mor var smuttet. ”Det skal nok gå…bare vent, det skal nok gå!”

Synd og skam…

Sejlerne satte et demonstrativt X hos minoritets-partiet…deres sidste danske X – ja man kan jo altid håbe - og snart er de af sted på vandene. Mit X blev vist sat af sympati (undskyld!), spinkle håb, vane? Ahh, nej det blev sat med hjertet!!! Griner lidt af mig selv nu.

Sejler-far er kæmpestor. Jeg mener, KÆMPE-STOR…også er han rød som bar’ fanden. Vi var i Iso på Strandvejen forleden og her stod en meget elegant kandidat for de Konservative og forsøgte at samle stemmer blandt det bedre borgerskab.
Hun var sød, det var hendes hjælper også. Mild, lidt stram, spidse briller og med et indøvet imødekommende smil.

Jeg kom gående forrest. Prøvede desperat at udtænke en taktik, som kunne få mig gennem det spækkede supermarked, hen til risene, videre gennem kasserne uden at få et neurotisk sammenbrud og tics i kæberne (er møgtræt af at bide mig selv i tungen hele tiden). Den nydelig-blåtklædte kandidat stak smilende en brochure hen i mod os. Jeg var parat til blot at tage i mod og gå videre. Havde lig’som lidt for meget gang i tankerne til at kunne formulere noget der lignede et nej-tak og min forfængelighed tillader mig bare ikke, at mumle og savle til så nydelig en dame.

Den store Sejlers røst var ikke til at overhøre; ”Næææ-TAK, det er jeg ALT FOR RØD TIL!!!”. Havde man ikke kigget på hans ansigt, ville man have følt sig meget forarget, ja måske endda truet. Men det er hvad der er så fantastisk med den store Sejler. Han ER – trods sit voldsomme ydre - venligheden selv.

Så der stod vi. Midt i et forhastet indkøbskaos blandt en ordentlig røvfuld pæne borgere i jakkesæts og trætte skrigene unger i Timberlake-jakker. Der blev stille, meget stille. Der blev kigget…grundigt. Den yndige spidsmundede blå Kandidat blev overrasket – ingen tvivl – men hurtigt tror jeg hun selv så hele ironien, humoren….DET FANTASISK PARADOKSE i det lille øjeblik den store Sejler fik skabt. Hun faldt lidt ud af rollen, blikket flakkede lidt rundt men så smilede hun stort og menneskeligt tilbage til ham og trak forståeligt hendes brochure til sig. Jeg smilte lidt undskyldende til hende – nok en indøvet vane jeg har gjort mig, som jeg har fundet nødvendig når jeg følges med den store Sejler – men det var unødvendigt…absolut unødvendigt!

Hmmm, ville ønske jeg kunne tage af sted med Sejlerne.
Mine tanker er lidt kludrede i dag. Host host, er stadig syg. Panodil Hot, ja det hjalp mig faktisk i går men gav mig en forfærdelig kvalme som højst sandsynligt vil resultere i, at jeg udvikler en total solbær-fobi for resten af livet.

Som sagt; omkring 40 timer før jeg bliver nødt til at bryde ud og spille menneske. Indtil da, ved jeg sgu’ helt hvad jeg skal finde på.

Sejler-mor vil have mig med hende til tandlæge på fredag. Hold da kæft. Det gik op for mig hvor alene jeg er. Jeg følte mig sgu’ rørt til tårer over at en anden person kan finde noget brugbart i mig.