Tanken slog mig lige her i aftes, da jeg gik hjem fra arbejde. I går havde jeg det som mange andre også har, en følelse af at tiden bare flyver forbi een. Pludselig er der gået en uge og man kan egentlig ikke huske hvad fanden man har lavet.
dagens 24 timer bliver udfyldt til bristepunktet (undtagen de 8 af dem...der skal sengen straffes!)
Men jeg er ikke stresset..endnu..jeg føler mig ikke presset..endnu og faktisk tror jeg heller ikke at jeg kommer til det. Fordi jeg nyder hver en time og hver dag.
Det slår mig lige pludselig og varer ca. et par sekunder. Men så bliver jeg også lidt skræmt, fordi når ugerne går så stærkt, så gør månederne og årene også og jeg nægter at stå op ewn dag og opdage at jeg pludselig er 10 år ældre. Jeg føler mig ikke negang som en 27 årige, hvilket mine kolleger og venner nok ville give mig ret i. Nærmere sagt 17..he..he. Men alder ER jo bare et tal, heldigvis. Min drøm er, hvis jeg bliver så gammel, er at ældes med ynde. Jeg vil hilse de første rynker velkommen. jeg har altid beundret de kvainder som ældes med ynde og klær sig efter det. sådan vil jeg også være, hvis jeg bliver så gammel.
Men jeg tror endelig, at jeg er ved at kunne opfylde min eftertragtede drøm om at leve mere i nuet. Jeg fantaserer ikke så meget mere om fremtiden, fordi min nutid giver mig så mange dejlige oplevelser. hold kæft, hvor er det lækkert, du!
Men jeg ville stadig ønske at døgnet havde lidt flere timer, så jeg kunne opleve endnu mere.
Sådan må det åbenbart være at leve. Tror jeg.