Det er anden sidste dag i det gamle år og nu sidder jeg her og gør status over året, der gik. Det er utroligt så hurtigt et år kan gå, men det må jo være fordi, der har været nok at se til og medvirke i.
Året 2004 blev på mange måde et meget godt og positivt år – rigt på oplevelser. Et år, hvor jeg fik en del selverkendelse og hvor jeg fik ændret mange tankemønstre og gjort op med gamle overbevisninger fra fortiden.

Først på året fik jeg bevilliget fleksjob, var til rundbordssamtale med min leder, kommunens jobkonsulent og en sagsbehandler fra fagforeningen og pr. 1. marts startede jeg i mit fleksjob – samme arbejdssted som før – nu blot med andre arbejdsopgaver. Jeg klarede arbejdet knap tre måneder og måtte så sygemelde mig. Jeg gav mig selv og arbejdsstedet endnu en chance og startede atter i fleksjobbet efter at have holdt sommerferie. Jeg var der ca. to måneder og måtte igen en opgive mit arbejde. Det var med et tungt og blødende hjerte, at jeg måtte forlade arbejdspladsen, men hellere det end blive kørt psykisk helt ned, når jeg ikke trivedes med mine kollegaer på stedet. Midt i december fik jeg tilkendt førtidspension, som træder i kraft om to dage – nemlig 1. januar 2005. Mit eksistensgrundlag er faldet på plads – ventetiden er forbi og jeg kan nu med ro og god samvittighed finde ud af, hvad jeg har at rette mig efter. Jeg er næsten afklaret med min situation og ved, at det er på grund af min sygdom, at jeg er blevet ”tvunget” ud af arbejdsmarkedet.

På hjemmefronten går det godt. Carlo og jeg nyder friheden, som det pludselig giver, når ens børn rejser hjemmefra. Jacob bor stadig i sin lejlighed i Silkeborg og har et godt job og Anne er taget på efterskole for at tage 9. klasse. Et efterskoleophold er et godt led i de unge menneskers udvikling og det gør øs glade, at vi kan give hende det tilbud.

Vi har haft en masse at gå til i årets løb. Først på året tog vi sammen kursus i udvidet førstehjælp og samtidig deltog jeg i sognets dilettantforestilling. Carlo er kommet i Sejlklubbens bestyrelse og vi sidder begge to i Sejlklubbens aktivitetsudvalg, hvor jeg er næstformand og sekretær. Jeg er kommet med i Gospelkoret og sidst på året meldte jeg mig til et kursus, som Ribe amt har barslet for deres kroniske syge. Kurset er Læring for Livet, hvor deltagerne får anvist forskellige redskaber, som hjælp til at få et godt og værdigt liv, trods en kronisk sygdom.
Jeg deltager aktivt i Parkinsonforeningens arrangementer både i den lokale klub og på landsplan. Hele familien var med til en aktivitetsdag på Sletten en dejlig sommerdag med leg, orienteringsløb, socialt samvær og dejlig mad. Jeg var også til Yngre Seminar i Slagelse, hvor jeg mødte mange lidelsesfæller. Nogle kendte jeg i forvejen og andre kom jeg til at kende. Anne har været med på Ribelejren i sommer – lejr for børn og unge af parkinsonramte forældre. Det blev et meget godt og nærværende lejr for de 10 børn/unge fra hele landet, der havde meldt sig til lejren og succesen gentog sig i først i november, da de havde opfølgningsweekend.

I Fyldepennens regi har jeg også deltaget aktivt – bl.a i de to Fyldepennetræf, der blev afviklet i årets løb. Første gang hos Wildrose og Peter i Vejle/Tørskind Grusgrav og anden gang, der jo løb af stabelen hos Carlo og jeg i det lille røde hus her i marsken. Begge gange kan betegnes som utrolige varme og nærværende. Det blev positive møder med folk, som man før hen kun kendte over nettet, men hvor vi nu kommer hinanden noget mere ved efter mødet ”in life”. Derudover har jeg mødt Fyldepenne-venner på forskellig vis.
Det er så dejligt, at kunne logge ind på Fyldepennen – for det meste op til flere gange dagligt – uanset om man boltrer sig som fisk i vandet eller man sidder og hænger i bremseren og trænger til et opmuntrende ord. Desuden at kunne publicere digte og andre tekster vederlagsfrit, således at der er chance for at det skrevne bliver læst og – måske – kommenteret. Fyldepennen kom til at fylde en del i 2004.
Min energi er ved at vende tilbage og mine kreative evner udfolder sig også på forskellig vis. Det er som om den kreative del af mig, har udviklet sig en del mere i årets løb. Det er en stor gave, som opvejer meget i mit liv.

Ja – det var i grove træk, hvad jeg har haft af begivenheder i året, der snart er forbi.
Jeg håber, at året 2005 må blive året, hvor jeg kan nyde mit liv og med rette udforske friheden. Jeg vil gerne finde lykken i det nye år og jeg vil gerne dele de små hverdagsglæder med hvem, jeg måtte møde på min vej.

Til slut vil jeg gerne ønske mine venner her på Fyldepennen og alle, der læser min dagbog

ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR.

Kom godt ind i det nye år. Vi ses i det nye ord med flere ord til Fyldepennens sider.

De kærligste hilsner og nytårsknus fra Nellemor.