Sidste dag i det gamle år har allerede fået sko. Lyset udenfor er brudt igennem, men her hos os er det lidt gråt og overskyet. Indenfor er der varmt og rart og jeg har netop sat kaffe over til Anne, Carlo og hovsmeden, som er og ordne Lauras hove. Bagefter vil jeg gå en tur over til min nabo med en blomst og ønske hende tillykke med fødselsdagen i går.
Jeg skal også have lavet omtremt tyve slikposer, som vi kan give til landsbyens børn, der i dagens løb kommer og skyder nytår ind. Det med slikposer er en fast tradition her og vi var da ganske uforberedte dengang for 17 år siden på vor første nytårsaften her. Vi flyttede ind mellem jul og nytår og kendte ikke noget til slikposer til børnene. Heldgvis havde vi forskelligt snolder og småmønter, som vi kunne ty til og give ud af, så nytåret blev skudt ind på behørigt vis og vi undgik nytårsløjer og ballade. Sidenhen har der hvert år, været gennemsnitligt tyve børn og skyde nytår ind. Alt er ved det gamle - kun børnene bliver ældre og udskiftes som tiderne går med mindre søskende og nye tilflytterbørn.

I går var Anne og jeg en tur i Bilka og det må mildt sagt, betegnes som nær det kaotiske. Der var et mylder af mennesker over det hele med overfyldte indkøbsvogne. De fleste syntes, at være sig selv nærmest og der blev møvet og mast til den store guldmedalje. Vi tog det som en god og sjov oplevelse og var vel også forberedte på, hvad vi kunne vente os. Og hvad skulle vi så også lige i Bilka efter, sådan en dag?

Jo se. Anne skal med skolen på skitur til Norge og manglede i den forbindelse forskelligt udstyr hertil. Nu var det sådan, at Bilka havde fleecetrøje og bukser på tilbud og desuden skulle hun også have skihandsker, skisokker, skisolbriller, en lille bjergrygsæk og en lille thermoflaske til at have varm chokolade i. Skituren er iberegnet skolepengene, men det blev alligevel en halvdyr affære med alt det udstyr og så kommer lommepengene oveni. Sådan er det nu en gang og så vælger vi at se på det på den måde, at det vi giver ud, nok skal komme tifold tilbage med årene.

Vi er ved at være forberedte på at fejre en stille og rolig nytårsaften herhjemme. Vi bliver bare os selv til spisning - menuen har Anne valgt. Vi skal have et sjerneskud og is til dessert. Efter maden tager Anne nok ud at suse med kammeraterne. Hvad Carlo og jeg må opleve, står endnu hen i det uvisse, men måske bliver det til lidt renden sammen med naboerne.

Det var så uigenkaldeligt sidste dagbog for i år, men jeg vil da bestræbe mig på at komme igen i det nye år. Hvem ved - måske allerede i morgen den 1. januar 2005.

Hyggehejsa og godt nytår fra Nellemor.