Kære Shannon.

Jeg hedder X og er 37 år. Jeg er blevet skilt for 4 år siden og har en datter på 15 år og en søn på 13 år. De bor hos mig fast, men kommer også og bor hos deres far og hans kæreste 2 weekender om måneden, hvor af den ene weekend er en fredag til fredag ordning.

Tak fordi du pludselig toner op på min skærm i et øjeblik, hvor jeg skulle til at skrive i min dagbog om mine følelser omkring min eksmand.

Jeg kan simpelthen ikke forstå med mine følelser - dybest set - at jeg er blevet skilt fra min mand. Jeg kan ikke forstå at han ikke elsker mig mere. Jeg kan ikke forstå at han vælger en anden end mig. Jeg kan ikke forstå at vi bare ikke er sammen. Det er ligesom om vi altid har hørt sammen. Og alligevel ved jeg godt at jeg ikke mere havde en direkte kontakt til ham den sidste tid vi havde sammen. Vi blev først separeret og senere skilt. Da vi først blev separeret vidste jeg egentlig godt at han ikke elskede mig mere. Vi var bare så vant til at have hinanden og kunne ikke forestille os vores eget selvstændige liv - hvert for sig, at det kom til at tage lang tid før vi endelig fik taget den store beslutning at det var tid til forandringer. Jeg vidste det godt dengang - og jeg ved det vel egentlig også godt idag.

Jeg savner ham så meget.....rigtig meget.

Samtidig ved jeg godt ..... at han har taget en beslutning og vil holde sig til den. Jeg gør ham ikke lykkelig. Og han vælger et andet liv end måske det snævre liv, som jeg gav ?

Jeg ved det ikke.

Men kan du komme med noget til mig om hans og min rolle i det her liv - først sammen og senere hver for sig ?

Jeg har stadig hjertesorg over ham.....så stort at jeg kan tude over "Nikolaj og Julie" på fjernsynet, specielt nu hvor mine store unger har fortalt at han ser den. Åh...hvor gør det dog ondt.

Det er ligesom jeg har fået en sekundær rolle - og helst som en slem dame i min svigerfamilie. Jeg kan stadig ikke magte at have noget med dem at gøre, spec. hvis han er der. Det sker meget meget sjældent nu, da vi er blevet så store uvenner, at vi ikke engang rigtig kan snakke sammen. Jeg er så ked af at han vælger ikke at have mig, men en anden. Og den anden er så jalouz. Samtidig er han skilsmissebarn - ligesom jeg er - så han indretter simpelthen sit nye liv efter sin dame og overhovedet ikke efter vores børn.

Hvornår kommer jeg over ham ?

Hvad skal jeg gøre for at komme over ham ?

Pat, som har travlt i London er den person i denne verden, som jeg har dejlige følelser overfor. Men han dukker sjældent op i mit liv - når det sker er det over nettet. Og jeg savner at have ham i mit fokus. Han har sin egen sorg over at miste en elskede fra et forrige samliv - sådan som jeg ser det. Måske har vi hinanden til at komme over vores fortid. Gøre os klar til at møde hinanden. Men han har sit virke i London - og det er altså bare ikke muligt at kombinere mit virke med hans. Det tror jeg ikke lige nu - ihvertfald.

Er Patrick, manden der kan flytte mit fokus fra min Eksmand ?

Jeg må sige det virker ikke rigtig for mig, når der jo f.eks snart er 1½ måned siden jeg sidst hørte fra ham. Til gengæld så havde vi et rendez-vous med vores væsener/sjæle, da vi tog til Drømmeland, som jeg siger det. Tilstanden mellem søvnen og drømmene.

Kære Shannon - det var vist ret meget på en gang. Men jeg havde brug for det - og måske var det skæbnen, at jeg skulle føres til dit hjerterum og brevkasse.

Glæder mig til at høre fra dig. Jeg håber at jeg har skrevet nok til at du kan fornemme mig og hjælpe mig i min - er det selvmedlidenhed ? :o( åh, det er jeg vist god til...

~~sender dig gode energier og tanker~~

Tak for nu - og tak på forhånd for muligheden og din opmærksomhed.

Med venlige hilsner

~~SommerFuglen~~