Online-ulve!
I Faderen, Sønnens og Helligåndens navn, amen!

Dagens prædiken er en parafrase over sangen fra Crowded House.

Many battles are lost,
there are battles ahead,
But you'll never see the end of the road,
while you're traveling with me.

Jeg nægter på nuværende tidspunkt at iføre mig kognitiv spændetrøje. Aner virkelig ikke, om fænomenet allerede er nævnt af en eller anden, som eventuelt har sydet ordene ud gennem fortænderne i et raserianfald over at have glemt at stemple ud med rejsekortet. Hverdagens kognitive spændetrøjer, der stavnsbinder mig til specifikke tanker, selv når jeg har fri fra arbejde.

There's freedom within,
There's freedom without,
Try to catch the deluge in a paper cup.

Jeg lader kaffen løbe over. Jeg forsager djævelen og alle hans gerninger og al hans væsen. Skrot rejsekortet og giv mig en billet, som jeg kun skal tænke på, det sekund jeg går ind i bussen! Røv ikke mine tanker! Der sker altid noget, som berettiger til et frikvarter.
En bilist ramte mig og smadrede mit bækken tre steder 6. januar. Ingen kognitiv spændetrøje, tak! Det tager tid at komme over.

Jeg tror på online-ulve og den almægtige healing. Kom tilbage til arbejdet 21. marts (gående på egne ben), eftersom det jo ikke var min første flirt med døden (dagbøgerne: Og stemmen sagde ..., Shaman, Banshee) og jeg opmuntrede min syriske flygtning med hang til sultestrejke, fordi han savnede sin kone og to sønner gennem 1½ år.

Online-ulve, kom og æd mig. Drik mit blod, for jeg må blive en del af andre. Jeg vil ikke være alene, og det er en ulykke sjældent. Min mor døde 29. juli. Jeg havde lige drukket morgenkaffe med hende. Hun bad mig hente smertestillende i Super Brugsen og var død, da jeg kom tilbage.

Jeg tror på Helligånden, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund.

Online-ulve, et eller andet skal jeg tro på, når lokummet brænder, og så skal man bandlyse kognitive spændetrøjer. I forrige dagbog prædikede jeg over "Road to Nowhere". Om noget en sang om døden, som jeg nok hørte mindst 30 gange den dag. Det var så dagen før min mors død.

They come, they come,
to build a wall between us.
We know they wont win.

Min mor blev kun 71, men på hendes fødselsdag, 2. september, kom flygtningens familie til Danmark :O)

Hey now, hey now,
Don't dream it's over.
Hey now, hey now,
When the World comes in.

Mine brødre er hinandens tvillinger, gift og med børn. Min søster er 35, og ville gerne have givet vores mor endnu et barnebarn. Den syriske flygtning får formentlig også brug for mig - til at tale dansk med ham og hans familie. Min vietnamesiske studerende skal have forklaret om sammenligninger og metaforer. Månefaser, længde- og breddegrader, samfundsfag, magtens tredeling m.m.
Nej, jeg finder mig ikke mere i at skulle tænke på det rejsekort konstant. Jeg tænker skam ikke på at tjekke ud :O)

Skifteretten har frigivet min mors guldring med hendes fortænder indfattet. Der er smerte og lyst i så meget. En sidste stump DNA, som ikke blev til aske.

There is freedom within,
There is freedom without.
Try to catch the deluge in a paper cup

Ringen beholder jeg, mens jeg taber rejsekortet på gulvet. Jeg glemmer at stemple ud, vil ikke kende min sidste dag. Det er kun jer, online-ulve, som må angribe og æde mig til nadver. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Jeg anbefaler, smid de kognitive spændetrøjer! Det er vel ikke kun mit lokum, som brænder engang imellem?