Mæt af dage og sikker i sin forvisning om, at jeg nu er i stand til at håndtere de fiskale udfordringer, hendes afsked uværgerligt fører med sig, opgav min opvaskemaskine (Gorenje) i går ævred. Vi har haft mange gode år sammen, op- og nedture, genstridige madrester, glaspest og not so rustfri bestik. Men nu er det altså slut. Hendes død var som antydet ventet og derfor som udgangspunkt udramatisk. Men uden at det på nogen måde må lyde som om, jeg bebrejder Gorenje noget som helst, var hendes bortgang alligevel (medvirkende) årsag til endnu en ulykkelig begivenhed. Efter aftensmaden glider M tilbage i sin verden af Strindberg og hans kvindesyn, mens jeg begynder bordafrydning og (manuel) opvask. I ørene har jeg Eminems mesterværk 'Lose Yourself'. Jeg sætter ting i køleskabet, skyller af, fylder opvaskebalje. Alt er godt. Spotify shufflr til 'Cleanin' Out My Closet' og jeg fisker telefonen op af lommen for lige at høre 'Lose Yourself' én gang til. Jeg lægger apparatet på border, sætter en fugtig finger på skærmen og får fluks opfyldt mit musikønske. Magi! Jeg falder ind med Hr Eminem på 'Look, if you had one shot...'. Universet holder vejret, mens bassen banker afsted. Og der er det så, jeg mister ikke bare mig selv, men også overblikket. Et skridt (lad os sige, at det ikke var et forsøg på at danse) til højre trækker via ledningen til hovedtelefonerne telefonen ned i opvaskebaljen. Plask. Nooooo. Plask. Snap. Og den lille mirakelmaskine er ude af det våde element. Eminem har ikke misset et beat. Og alt er tilsyneladende ok. Men nu, en time senere er den lille dykker begyndt at tabe strøm i et tempo, jeg aldrig tidligere har set. Snøft! Jeg er ikke sikker på, jeg kan bære to så fundamentale teknologitab på én dag...