Hold nu lige kæft hvor jeg elsker efterår!!!
Luften, lyset og farverne ... som om naturen lige vil sikre sig, at vi fatter, hvor helt igennem fantastisk den er, inden vintertidens monokromatiske palet sætter sig på vores gode humør.
Har været ude i det hele dagen; løbetur inden solen fik gnedet søvnen ud af gluggerne; hus- og havedag hos forældre, mens den i en lav bue oplyste Lyngby og omegn med et blændende skarpt lys, der fik bladene på træer og buske til at gløde rødgyldent som jernmalm i et smeltekar; grill på forældres terrasse, mens den næste umærkeligt gled i ly bag horisonten i vest.
Selv da solen var væk og temperaturen faldet betragteligt, havde ingen lyst til at gå indenfor. I stedet for hentede min far whisky, og min mor trakterede med fleecetæpper, og så sad vi og snakkede om Ms uddannelse og mine planer om at skifte karriere (overvejer at tage ny uddannelse inden for sportsernæring eller noget i den retning).
Mine forældre forstår ikke helt, hvor vildt det er, det M har gang i (Ph.d. på ret anerkendt universitet i USA). Men er de vildt stolte af hende ... faktisk tror, jeg, at de er en lille smule stole af sig selv, fordi de har frembragt en søn, der har været i stand til at score en kvinde af Ms kaliber ... det er måden, de ranker ryggen, når de taler om hende til deres venner.
Min mor er særligt slem. I selskab med venner og bekendte kan jeg se hende lede efter anledninger til at nævne M. Følgende er ting, hun faktisk har sagt: 'ja, vores svigerdatter er jo i gang med en doktorgrad i USA' og '... Nej, nej, det er meget finere end Harvard...'
Kære far og mor, nu siger jeg lige noget ... I er virkelig søde, og jeg holder uendeligt meget af jer begge to, men M er vildere end I nogensinde kommer til at forstå, og vores forhold er ikke et resultat af hverken jeres eller min indsats. M tog en beslutning, og jeg har ind til videre formået ikke at fucke det op. Beklager mutter og paps.
Kærligst
R