Det går stadig virkelig godt på arbejdet - elsker det for første gang i mange år.

Har rodet mig ud i en opgave, som jeg ikke helt ved, om jeg kan lande. Hvorfor kan jeg ikke bare holde min fede kæft engang imellem. Men når jeg har fået en idé, og ved den er god, så slår al analytisk sans åbenbart fra, og jeg MÅ fortælle den. Cheferne synes også, det var en god idé. Og jeg kan jo godt regne ud, at når de synes det, så glor de tilbage på en og siger, OK - lav det!

Men idéer er nogle skøger - hvor gode de end er, er de ingenting, før de er vel eksekveret. Det er der sikkert en masse forfattertyper herinde, som kan nikke genkendende til. Jeg er gået i gang med at eksekvere og der er til og med ingen tid at løbe på. Vi sætter op torsdag. Skyder hele fredagen. Filmmanden klipper i weekenden. Vi arbejder på klipningen mandag. Produktet skal ligge færdigt om tirsdagen - hvor jeg i øvrigt dapper af til Stockholm. Kommer hjem onsdag aften og så kører bussen og alt skal distribueres, sættes op og sendes ud.

Jeg fik et rimelig skrabet budget, og inden for det har jeg fundet location, filmmand, som også må agere manuskriptforfatter i samarbejde med mig, samt fotograf, lysmand og en skuespiller. Nu skal jeg bare have scenografien på plads her i weekenden - i morgen skal jeg mødes med en stylist/art director ven, som skal hjælpe mig med det. Jeg har min assistent og vores søde studentermedhjælp, som også hjælper mig. Location er en herskabslejlighed i Bredgade og vores venner på det andet kontor virker helt med på idéen og har været super støttende. Tror de nyder, at der er gang i den og at man kommer ind fra højre og rusker op i deres hverdag.

Men ugen er proppet med møder, og jeg kommer til at arbejde non-stop for at få dette til at lande. Jeg skal jo også selv lave alt arbejdet med kommunikation og distribution af det endelig produkt - at få indarbejdet nogle af de aspekter, der giver en viral effekt, så jeg kan gå tilbage og være en stjerne og præsentere nogle virkelig gode resultater - hvis det altså lykkes. Åh please, lad det lykkes. Udråbstegn. Udråbstegn.

Ind imellem har jeg total optur over min idé, og tænker at det hele bliver vildt fedt (hvis resultatet bliver som i mit hoved) - og ind imellem har jeg total stress-kvalme, fordi der er så uendelig mange faktorer som kan falde ud til en kikset side - og der er, når dagen oprinder, kun den dag, så skal alt være i kassen. Der er budskabet, det æstetiske, det komiske, kompositionen, lyset, skuespilleren, allegorien, regiet, historien, tempoet osv osv - og titusinde praktiske spørgsmål og gøremål - vi skal bruge et dødt dyr, en dyr lampe, et laaaaangt bord, en hvid dug, et kæmpe stykke stof, 12-14 stole, et billede, en bar og en milliard andre ting. Og jeg skal have styr på det hele samtidig med, at jeg skal løse et tons andre opgaver. Men jeg har det stadig sjovt med det. Det må blive dén gejst, som skal bære det hele igennem.