Morgenstemning og ord
Kathi12
10 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
skulderklap
Jette Peters...
8 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
4 år siden
No name girl
8 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
10 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
9 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
6 år siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
10 år siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
11 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
5 år siden
Ring the bells that still...
Bastian
12 år siden
En lidt hård weekend, kry...
xangelx
8 år siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
10 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
11 år siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
10 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
7 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
7 år siden
Tillykke til mig...
Poul Brasch ...
10 år siden
feber
Kenny Raun (...
10 år siden
Forfra... Hvor længe kan ...
Gittepigen
11 år siden
More wants more
Tine Sønder ...
12 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
12 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
15 år siden
Molly og X
Enantiodrom
4 måneder, 16 dage siden
Har ikke været forbi dagbogen i en uges tid. Der er egentlig sket en del, men jeg bliver bare så udmattet af, at jeg kun kan tænke og skrive negative ting. Er jeg virkelig et negativt menneske? Får jeg nedadvendte mundvige når jeg bliver ældre? Kan jeg reddes - eller redde mig selv?

Jeg har i et stykke tid haft nogle meget stærke drømme. Jeg bliver dømt til at være i fængsel et år. I nat havde jeg forfalsket en check, men jeg vidste bare ikke at jeg havde gjort noget ulovligt og det kom meget bag på mig at jeg skulle i fængsel. Jeg blev skræmt fra vid og sans ved tanken om at skulle være indespærret uden at kunne bevæge mig frit, men trøstede mig ved tanken om andre mennesker før mig har været fængslet i længere tid og alligevel overlevet.

Der er to vinkler på denne tilbagevendende drøm. For det første har vi pudsigt nok præcist et år tilbage af vores ophold i Canada. Et ophold der til tider minder om et fængsel fordi jeg ikke rigtig kan gøre de ting som jeg brænder for - og det siger jeg uden at have det dårligt med min tilværelse som sådan. For det andet får jeg ind imellem lidt paranoia over at være havnet i en omklamrende konventionel hverdag; mand, barn, hus, bil, forstad, mad kl, 17 og ikke mindst, men især, ægteskab. Jeg har meget svært ved ægteskabets snærrende bånd. Jeg elsker min underfundige kæreste mand, ingen anden end han kan få det ægte smil frem på mine negative læber. Men for mig er ægteskabet ikke en forening med Gud, men derimod en forening med Djævlen selv! Jeg har ikke noget imod ceremonier og ritualer, men jeg tror nok jeg havde valgt en anden procedure hvis ikke lige det havde været for det juridiske aspekt. Heldigvis kiggede Thor og Odin på os fra deres plads i vægmaleriet da vi blev viet på Kbh's Rådhus. Gad vide om de tænkte: "En hedning og tilmed en løgner!".

I dag er Freja i dagpleje og jeg skal til kiropraktor. Min ryg er begyndt at gøre meget ondt igen. Jeg er oveni det også rigtig ked af min kiropraktor fordi jeg altid ender med at vente 40 min og behandlingen tager typisk et sted mellem 3-5 minutter! Dertil skal lægges min bustur frem og tilbage på i alt 40 min. Go figure!!!! Nu må vi så se om jeg har rygrad nok til pænt at sige, at jeg ikke skal have en ny tid. Hvorfor har jeg så svært ved sådan noget. Hvorfor tror jeg, at alle mennesker skal kunne lide mig? Måske fordi mit eget selvværd er så lavt?

Hvis der er nogle der er gode til at analysere sig selv og tilmed på den rigtige måde (hvis jeg selv skal sige det) så er det undertegnede. Til gengæld så er jeg elendig til at gøre noget ved sagen! Jeg er også rigtig god til at give andre mennesker råd, fortælle dem hvordan de kan få det bedre. Det hænder tit at disse mennesker kommer tilbage til mig og takker mig fordi mine råd hjalp dem. Hvorfor pokker kan jeg så ikke følge mine egne råd? Det finurlige er jo så, at jeg nærmest nægter at tage imod råd og hjælp fra andre. Det er nu også sjældent der overhovedet er nogle der tilbyder mig den form for assistance. Jeg er nemlig så smart indrettet, at jeg til tider kan virke ufattelig selvsikker og endog arrogant - er jeg blevet fortalt af nogle flinke medmennesker. De skulle bare vide. Ingen kender mig. Har mødt nogle enkelte mennesker som kunne stå distancen og rent faktisk blev lukket ind. Dem bærer jeg i mit hjerte til evig tid.

Jeg har lovet mig selv at for at få lov til at fortsætte denne digitale dagbog skal jeg skrive mindst en positiv oplevelse hver gang.

Dagens positive indslag bliver som følger: Igår ringede jeg til Womens Resource Center. De søger frivillige ESL (Engelsk som andet sprog) teacher's assistants og jeg skal møde op på mandag mellem 1-3 pm og hjælpe i undervisningen. Forhåbentlig bliver jeg så glad for det, at jeg kan fortsætte med det resten af tiden herovre. En bonus til dette positive indslag var da damen jeg talte med i telefonen troede at engelsk var mit modersmål. Det var især rart at høre fra en englænders mund! Jeg har haft lidt svært ved at fralægge mig de brittiske a'er og til dels den britiske accent. Resultatet er at jeg ofte bliver forvekslet med en australier eller syd afrikaner!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En hedning OG en løgner er publiceret 17/09-2003 19:47 af Carina Malene Rømer (Lillemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.