Online-ulve, kan I mærke det? Det er der ikke mange, der kan. Vindens hyl smører mentolsalve i jeres rifter for ikke at sprænge dem yderligere, før den siver ind i jeres krop, hvor den forsøger at fylde jer op og synge en vuggevise for jer. Vinden får ikke den credit den fortjener, men online-ulve forsøg nu engang at hyle sammen med den.

Det er i virkeligheden en sang, en bestemt bog, en bestemt aktivitet, bestemte fjernsynsprogrammer eller gentagne drømmesymboler fra natten...whatever, I ved det godt selv. Lad vinden gå ind og fortælle, hvad der gentager sig, og spørg, hvad det er. Altså ikke den der daglige ting, som er åbenlys, men den der ting, som er daglig nu, men bestemt ikke altid har været det.

I kender vist mig og mine drømmebilleder, og jeg er ikke dumpet mod jorden fra det ydre rum for nylig, som beskrevet i tidligere dagbøger. Den allersidste gang jeg gjorde det, så landede jeg i vandet, der forhindrede mig i at blive knust. Hvad end denne handling er symbol for, så synes det at have udlevet sig selv. Jeg gør nu et eller andet som vinden har bedt mig gøre, men som jeg ikke helt ved, at jeg gør. Bortset fra at jeg først og fremmest lader vinden komme ind og synge for mig.

Nej, mine drømmebilleder for tiden er snarere at flyve lodret op i 3-4 meters højde, hvor jeg kigger gennem en åben altandør direkte ind i husets første eller anden sal. Op på altanen, og så går jeg lige ind. Der er ingen som stopper mig, og det føles helt legalt at gøre det. Jeg er ikke uvelkommen i mit eget drømmeland. Jeg undersøger måske mig selv, og jeg må godt. Der er fred og ingen fare, og lige udenfor villaen står et stort grønt birketræ. Selv årstiden er behagelig.

Online-ulve, hvordan er jeres hus og jeres træ mon? Får I lov at komme ind i huset, det hus, som er lavet for at beskytte jer? Og er det træ, som står i haven og kan blive ældre end noget menneske, et træ i foråret? Er jeres træ et egetræ, birk eller bøg?

Mine første forestillinger om birk er, at de som regel står i stærkt menneskepåvirkede omgivelser, som en almindelig villahave f.eks. Sådanne forestillinger har jeg ikke om egetræer. De bliver ikke plantet og revet op 25 til 50 år efter. De står i vildere omgivelser og bliver mindst 100 år.

Online-ulve, det er først lige nu jeg sidder med den følelse, at jeg ikke bliver super gammel. Nu hvor jeg skriver dette. Men om det er et ønske om ikke ligefrem at blive 90, en uimponerethed over livet som afskåret fra døden, hvor man ikke må tænke på den ELLER, om jeg faktisk dør tidligt på en eller anden måde. Det ved jeg ikke. Det er ikke viden, det er bare vinden, der synger og fortæller mig ting at tænke på. Den forlanger at jeg lytter og stoler på den. Altså at jeg følger tankerne frygtløst, indtil de forandrer sig.

Online-ulve, flyver I ind i jeres hus, eller går I måske? Vinden spørger, hvorfor I ikke har fundet ud af det, og den lover, at I nok skal få fredelige svar, hvis I bare begynder at lytte. Men I må ikke blive pikeret over, at huset måske er en bambushytte med et enkelt rum som man går ganske almindeligt ind i. Vinden vil have accept, så går det bedst. Så synger den måske om nye huse eller nye hytter og nye måder at komme ind i dem på.

Vinden er for mig ikke bare disse drømme om natten, hm...eller hallucinationer efter selvmordsforsøg (undskylder, men jeg er bare pinligt ærlig omkring det). Vinden var også en tibetansk munk, der gik forbi mig for 20 år siden, da jeg holdte for rødt på cykelstien på Christianshavn på vej til uni. Vi kiggede hinanden lige i øjnene, og det var som om jeg kendte ham. Han smilede og nikkede.

Vinden er, at jeg slog op i højskolesangbogen på sang nummer 500, og ser, at det er sangen Wind of chance med Scorpions. Jeg ved ikke, hvorfor jeg fandt en popsang fra 80'erne i højskolesangbogen, men vinden fortalte mig om to verdner, der mødes efter mange års adskillelse. Murens fald 1989. Det utænkelige. Dem man var bange for, men åbnede sig for. Mauer muss weg! Vinden fortæller mig ikke om besværet, og en drøm, der måske blev tabt i virkeligheden. Den fortalte, at det som foregik i mig, var noget der svarer til den drøm, som lå bag Murens fald.

Jeg var på højskole på det tidspunkt, hvor vinden fortalte mig om Muren. På skrivekursus.

Vinden kommer i perioder med stemninger og betydninger, og jeg er en norne, som spinder tråd af dem. Men jeg er kun norne så længe, jeg lytter til vinden. Jeg kender ikke selv reglerne, jeg skal blot lytte og udføre ordrer. Jeg er ikke den norne, der klipper tråden over.

Online-ulve, hvad lyttede I til i går. Musik? Vinden i træerne? Hvad så I på? Læste I en bog? Så I fjernsyn? Hvordan var jeres humør? Har I lyttet til det, som vinden vil fortælle jer? Den vil bare gerne fortælle jer, hvad der sker for tiden, prøv at lytte. Hvad er det I lige får øje på? Hvad er det I gentager ideligt uden at bemærke det og tage det et nyt sted hen?

Er det uhyggelige billeder, så bed vinden om et andet sprog. Det er som at sige til en ophidset person: Jeg kan ikke forstå, hvad du siger, når du råber, vær sød at skrue ned, så jeg ikke bliver bange. Vinden skruer nok ned, for den vil gerne lyttes til. Den henleder jeres opmærksomhed på mange underlige ting i hverdagen...I sidder f.eks. af en eller anden grund og æder mig til nadver lige nu, ikke?! ;O)

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn...Amen.