Mig: Hvad
Google:
1. Hvad kan fyldes med tomme hænder
2. Hvad har de fattige som de rige ikke har og hvis du spiser det dør du
3. Hvad er klokken
4. Hvad kan jeg blive
Mig: Hvad kan
Google:
1. Hvad kan fyldes med tomme hænder
2. Hvad kan jeg blive
3. Hvad kan jeg lave
4. Hvad kan jeg låne
Alt sammen spændende, og sikkert meget relevante spørgsmål. Men ikke lige det jeg var ude efter.
Mig: Hvad kan man
Google:
1. Hvad kan man lave
2. Hvad kan man lave når man keder sig
3. Hvad kan man lave på Bornholm
4. Hvad kan man lave med sin kæreste
Mig: Hvad kan man gøre
Google:
1. Hvad kan man gøre ved snorken
2. Hvad kan man gøre ved solskoldning
3. Hvad kan man gøre ved hoste
4. Hvad kan man gøre ved svimmelhed
Mig: Hvad kan man gøre for
Google:
1. Hvad kan man gøre for at stoppe kvalme
2. Hvad kan man gøre for at sætte fødslen i gang
3. Hvad kan man gøre for at stoppe mobning
4. Hvad kan man gøre for at tabe sig
Mig: Hvad kan man gøre for at møde
Google:
1. Hvad kan man gøre for at møde en bjørn
2. Hvad kan man gøre for at møde en haj
3. Hvad kan man gøre for at møde Justin Bieber
4. Hvad kan man gøre for at møde mødebooker
Mig - endelig i mål: Hvad kan man gøre for at møde en mand?
Google:
1. Mandelpropper?
2. Mandler?
Google: Jeg er helt på glatis. Hvad vil du? Hvem er du? Hva? HVA? SKRID, SINGLEIDIOT!!!
Google. Du er sgu en spøgefugl, du er hyggelig, du er sjov - du er sgu bare ikke lige særlig spot on. Godt ord igen.
Kunne du måske leve uden Google? I think not. Tage på biblioteket hver gang et af livets store spørgsmål melder sig? Med sine slappe arme hive encyclopedien (se her måtte jeg allerede forsøge at google stavningen af det besværlige ord) ud af bogreolen og møjsommeligt slå op.
Jeg har snart jubilæum. 7 år siden jeg sidst havde en rigtig kæreste (som dengang faktisk var et rigtigt ægteskab), med papir og fælles lejlighed og hele lortet. Nu hører jeg lige at Google (og måske også Gud) - er det en og samme ting? - kalder mig en freak.