Arbejdet triller nogenlunde på skinner igen, lidt bumlende og utidigt, som et DSB-tog, men alligevel. Vi når frem til vores destinationer. Måske ikke de allermest sexede destinationer, men fra et A til et B om ikke andet. Child King har fået et hak i tuden, da han har sendt vores nye PR-medarbejder nogle højst absurde mails med direkte flirtende toner. Håber snart at han bliver hentet ud fra sit selvbestaltede Versailles og brændt på det organisatoriske bål. Den nasty lille Napoleonskagehat, som konstant vil bekrige alle med sit ulidelige oppustede storhedsvanvid.

Mit privatliv er højst uinteressant for tiden. Jeg har forelsket mig yderligere i boghandlen Thiemers, hvor jeg i lørdags købte mig en græsk gældskrise til i dejlige bøger. Richard Russo og Daniel Woodrell. Jeg har allerede spist et par store velsmagende bidder af Empire Falls. Nu vil jeg snart forsøge at sove, men en slem vane på det sidste har været at komme til at sove en 'efter-arbejde-søvn' og dernæst, lige inden sengetid komme til at se frygtelige madprogrammer, som næsten drukner mig i mundvand. Torsdag tager jeg hjem til vesten, jeg frygter allerede helvedet af offentlig transport. Jeg misunder alle, der har deres hjemstavn tættere på. Jeg skal til en venindereunion i sommerhus fra lørdag til søndag og ellers bo hos farmor.