Fantastisk vejr det er, på denne første officielle forårsdag... jeg har taget fri dag - efter en ganske hård uge på kontoret. De store er forlængst cyklet i skole og tvillinger er i børnehaven.

Formiddagen er gået med at vandre rundt i haven og nyde vintergækkerne titte frem, og set hvordan hvordan planterne har klaret sneen og frosten. Det er altid en fornøjelse at være i haven uanset årstiden... det giver ro i sindet synes jeg, det er som om "den mentale puls" falder til ro. Hmm, sådan har jeg det i hvertfald med det, specielt efter en temmelig urolig aften og nat, hvor de mere mørke tanker var i spil.

Det er nok i virkeligheden summen af flere ting, der kulminerede i aftes... først på ugen kørte jeg forbi et trafikuheld. Heldigvis var Falck og politi allerede på stedet, så jeg kunne "nøjes" med at forbi stedet. Jeg forsøger egentlig altid at kigge væk, for jeg har én gang været den første der kom til hjælp, da tre unge gutter kørte i grøften efter en hasardet overhaling - og det var ikke et kønt syn. Jeg fatter ikke at nogen sætter sig ind i bil, når de har trukket.

Nå, men alene synet af den ene bil, der var krøllet sammen som en tom cigaretpakke, gav mig gåsehud. Tænker vi alle sammen et kort øjeblik, det kunne have været mig, eller godt det ikke var mig?, når vi ser den slags. og når det er lyst er det let at slå det hen, det sker ikke for mig - jeg kører pænt. Ja, men virkeligheden er, at man kører nok så pænt, hvis der én der ikke gør det, alkohol, mobiltelefon, træthed - et kort øjebliks uopmærksomhed er alt hvad der skal til.

For ikke så længe siden, havde jeg fornøjelsen af at overvære et indlæg fra BS, hvilket var vældigt inspirende - faktisk lidt sjovt, for ham var en af dem, der introducere jægerkurset og jægerne for vores kompani for hulens mange år siden. I min verden rammer han plet, i det med at tømme rygsækken, samt at få styr på det du kan få styr på. Men det blev hængende denne gang, var en kort bemærkning fra ham om, at de (han og konen) havde fundet ud af, hvem der nu skulle se efter deres børn, hvis der skete dem begge noget. For de oprindeligt havde var rejst til Austrationen. Det var sagt som en bisætning, da han havde travlt med at forklare noget andet... Men det blev alligevel fanget af min underbevidsthed, og det lille spørgsmål, hvad vil der ske med mine børn, hvis jeg døde imorgen?

"Jamen, det sker jo ikke - du er da sund og rask".. ved det vil være kommentaren fra de fleste, hvis jeg nævnte det. Nej, men det tænkte den stakkel der kørte den krøllede bil sikkert også.

De store er jeg ikke så bekymrede for, de har deres mor.. og deres moster ville også være en stor hjælp. Det er mere tvillingerne jeg har tænkt meget over. Min søster og svoger var den første jeg tænkte på, men de har i forvejen tre, og da de bor ved København ser vi dem ikke så ofte. Anyway, jeg kan godt mærke at det bobler i hovedet, ikke lige de mest muntre tanker, men det er sikkert en sund process at komme igennem.

Nok om det, nu vil jeg få kørt grus på gårdspladsen, der er blevet lidt blød efter jorden er tøet op. Hans kommer et læs fra grusgraven ved halv tolv tiden... så skulle det gerne være ordnet i en fart.