Burde sove nu. Skal usandsynligt tidligt op i morgen, og jeg er jo blevet voksen på den omvendte måde, at jeg er gået fra at være et eksemplarisk A-menneske i hele min ungdom, til at være natteravn og B-syvsover. Startede på A-holdet - endte på B - that's saying somethin' 'bout my life!

Og så er det faktisk fordi jeg har lovet at lægge øre til noget med tømmerflåder. Tænk sig! Tømmerflåden af usammenholdeligt drivtømmer er jo lidt et livstema for mig. Lortet kan knap nok holde sammen. Lortet kan knap nok flyde. Og der er alt for langt til land. Ohøj, og der var en hajfinne! Og en til, og en til, og en til. Jeg hejser piratflaget på det ensomme flydende frimærke, nogen kalder et liv. Hejser mit flag og ber min bøn.

(Lige nu har jeg hele Skatteøens soundtrack i hovedet... fuuuld af nattens stjerner, fuuuld af alle hi-em-len stj-her-ne-skuuud, sidst jeg hørte den var på vinyl, og jeg var ti år! (Og fan))

Hele min tankevirksomhed klister til For Bekendt. Klistrer til alle de minder, jeg har om ham. (Han har jo altid været der, men aldrig rigtig i min bevidsthed). Men jeg er ret sikker på, at jeg har været en del af hans. Når min hjerne klistrer, så klistrer den systematisk. Jeg har gennemgået alle de samtaler, jeg kan huske, vi har haft. Alle de goddags og farvels, jeg kan tvinge frem. Alle de gange, han har set på mig. Min hjerne har oprettet en hel lille database dedikeret ham. Med små kartotekskort i tykt kardus, med indprintede nøgleord og kronologiske anmærkninger. Et system, som ville gøre selv den tørreste bibliotekar fugtig i trussen (sommansir).

Men nu går der noiahjerne-lillepige-usikkerhed i den. Hvorfor er han hele tiden online på FB? Min hjerne svarer: Fordi han chatter med ex-kæresten (eller andre piger). Hvad mente han egentlig da han skrev "Ville gerne sove hos dig, men er næppe meget værd nu, knus". Min hjernes tolkning: "Jeg er ikke interesseret, men jeg vil ikke såre din ivrige interesse". Sweet B-Jeezus have mercy on me. Der er gået teen i min brain.